Hold væskebalancen oppe
Vand er en vigtig kilde til energi og en krop i balance. Faktisk anbefales det, at man drikker halvanden til to liter vand hver dag, og hvis man er fysisk aktiv, bør man drikke mere.
Når væskeniveauet er ude af balance, kan man opleve ubehag og træthed. Med en flaske vand er det nemt holde øje med, hvor meget væske man har indtaget på en dag, så man undgår dehydrering.
Ifølge en talemåde om kærlighed og kildevand kan et par leve af blot vand og deres kærlighed til hinanden. Selvom det er forsimplet, er vand nu en gang meget vigtigt for vores generelle velvære.
Forfriskende og praktisk
Vand på flaske er en praktisk løsning til travle kontorer og mødelokaler. Hav flaskerne på køl, så du altid kan tilbyde koldt vand til dine medarbejdere, samarbejdspartnere og gæster.
Hvis du vil sikre dig altid at have friskt, koldt vand klar til at drikke, er en drikkevandskøler også en smart mulighed. Her kan de selv fylde vandglas og -flasker med køligt postevand.
Vandet her på siden er uden brus, men du kan også få vand med brus og smag hos Lomax – find det under danskvand.
Det er også muligt at få lavet særlige etiketter på vandflasker til netop jeres virksomhed. Se hvordan og bestil vand med logo her.
Kildevand eller mineralvand?
Der er typisk to slags vand på flaske: mineralvand og kildevand. Men hvad er så forskellen mellem de to?
Helt enkelt kan man kigge på de to ord. Hvad betyder kildevand? Det betyder vand fra en kilde. Og hvad betyder mineralvand? Det betyder vand med mineraler i. Dog stammer begge former for vand fra underjordiske kilder, så det er ikke helt forklaring nok, selvom det havde været dejligt simpelt.
Den største forskel er derimod mineralsammensætningen. Naturligt mineralvand har en fastsat mineralsammensætning, hvorimod kildevand kan have en svingende mineralsammensætning.
Det betyder, at mineralvand bliver testet i højere grad for at være sikker på, at bl.a. sammensætningen af mineraler og vandtemperatur ikke ændrer sig.
I Lomax’ udvalg af vand finder du primært mineralvand. Vi har vand på flaske fra både danske og udenlandske kilder. Så selvom de fleste nok er vant til at sige: ”Stik mig lige en Denice kildevand” – så er der faktisk mineralvand i flasken.
Vil du vide mere om de forskellige typer af vand på flaske, kan du med fordel læse vores artikel 5 ting du måske ikke vidste om kildevand og mineralvand som forklarer det hele meget mere detaljeret.
Perfekt til kaffebrygning
Kaffe og vand er to essentielle elementer på både arbejdspladsen og i hjemmet. Og faktisk er det en god ide at brygge kaffe med kildevand i stedet for blot almindeligt postevand. Mange vil nok rynke på næsen af sådan et forslag, men hvis man virkelig går op i smagen på kaffen, og i forvejen har gjort hvad man kan for at optimere med valg af bønner, maskine osv. så er det oplagt også at have fokus vandet.
Det reneste kildevand har typisk en hårdhedsgrad på omkring 6, hvilket giver blødt vand. Og blødt vand er ideelt til at brygge den perfekte kop kaffe.
Kildevand og mineralvand har et meget lille indhold af især kalk i forhold til postevand, hvilket gør, at kaffe bliver meget frugtig i smagen og generelt lader bønnernes smagsnoter komme til sin ret – hvilket kaffeconnaisseurer beskriver som en helt særlig smagsoplevelse. Så prøv at brygge din næste espresso med kildevand.
Kildevand i papkarton
Er du træt af plastflasker og gider du ikke at håndtere panten? Så er mineralvand i papkarton et oplagt og efterhånden meget populært valg. Kartonerne er både praktiske og dekorative, og giver et friskt pust i borddækningen når der skal holdes møder. De små kartoner indeholder en halv liter mineralvand og er lette at drikke af og lige så praktiske som plastflaskerne, da de også har et skruelåg. Så tag let en tår koldt vand på farten.
Levering af vand lige til døren
Der er ikke noget sjovt ved at skulle køre til et supermarked, fylde bagagerummet med vand på flaske, køre tilbage til arbejdspladsen og slæbe det hele ind på plads. Elleminer alle de kedelige og tidskrævende trin og lad Lomax levere praktiske flasker med læskende drikkevarer lige til jeres adresse.
Skal I kun have mineralvand, eller er der også brug for flasker, dåser eller kartoner med lidt mere kraft på smag og måske bobler? Sammensæt lige det I bedst kan lide at drikke ud fra vores brede sortiment, og få fyldt depoterne op, nemt og enkelt.
Køb billigt kildevand online
Køb mineralvand på tilbud hos Lomax, og opspar automatisk KvartalsBonus på minimum 5% af dit købs værdi. Husk også at tilmelde dig vores tilbudsmail på e-mail. Så får du besked om vores mange gode tilbud direkte i din indbakke. Også når der er gode tilbud på vand på flaske.
Vis mindre