Hæve-/sænkebord: Et praktisk og fleksibelt valg
Har du et arbejde, hvor du sidder meget ved et skrivebord? Så kender du sikkert følelsen af ømme skuldre og lysten til at strække nakken. Når du sidder mange timer foran computeren, er det nemlig let at få smerter i ryg, skulder og nakke, hvis du har en dårlig arbejdsstilling.
Løsningen? Den er heldigvis ligetil. Hos Lomax finder du nemlig praktiske og fleksible hæve-/sænkeborde, der kan justeres i højden. Fordelen er, at du nemt og hurtigt kan tilpasse bordene til forskellige arbejdsstillinger, hvilket er godt for kroppen. Du har desuden mulighed for at vælge mellem forskellige former, størrelser og materialer, så bordene passer til netop din arbejdsplads og dine behov.
Både design og kvalitet er sikret ved, at vi nøje har udvalgt alle vores hæve-/sænke skriveborde fra erfarne, anerkendte mærker. Du kan finde et ergonomisk bord fra for eksempel svenske Sun-Flex. Mærket har i over 30 år lavet produkter til moderne kontorarbejdspladser. Fokus er give dig en bedre sundhed og produktivitet på arbejdspladsen.
Når du køber dit hæve-/sænkebord hos Lomax, så får du altså en praktisk og fleksibel løsning. Det eneste, du skal gøre, er at vælge de rette mål, materiale og form. Vi står for den hurtige levering, så du kan tage dit skrivebord i brug i løbet af få hverdage.
Få et billigt hæve-/sænkebord hos Lomax
Et nyt skrivebord er en vigtig investering, men prisen kan være høj. Derfor har du måske lyst til at gå på kompromis og nøjes med et almindeligt skrivebord, du ikke kan justere i højden. Det er dog ikke altid den bedste løsning, og det er heller ikke nødvendigt. Du kan nemlig sagtens få et godt hæve-/sænkebord til en billig pris.
Hos Lomax har vi skriveborde, der passer til ethvert budget. Som kunde hos os opsparer du også automatisk KvartalsBonus på fem procent af dit købs værdi. Det betyder, at du som minimum får fem procent i rabat på dit næste køb hos os. Husk også at tilmelde dig vores tilbudsmail. Så får du besked om vores mange gode tilbud og kampagner direkte i din indbakke.
Prisen på et hæve-/sænkebord afhænger af dit valg af materiale, størrelse, højde, stel og mærke. Men du behøver ikke gå efter den dyreste model, før du får et godt arbejdsbord. Har du for eksempel ikke behov for et stort og meget stabilt bord? Måske skal du kun have en computer stående? Så er et billigt hæve-/sænkebord en god løsning.
Sådan kan dit hæve-/sænkebord gavne dig
Der er mange fordele ved at skifte det faste skrivebord ud med et ergonomisk bord, du kan justere i højden. Det gælder uanset, om du sidder på dit kontor, er ude hos en kunde eller arbejder hjemmefra. For mange timer med stillesiddende arbejde påvirker nemlig dit helbred. Derfor er det vigtigt med en god siddestilling ved computeren. Hver dag.
Den største fordel ved et ergonomisk skrivebord er, du kan tilpasse og variere din arbejdsstilling, så du får bevæget dig. Det øger blodcirkulationen i kroppen og forebygger forskellige livsstilssygdomme – for eksempel hjerte-kar-sygdomme. Husk blot at variere din arbejdsstilling i løbet af dagen.
Samtidig kan du ændre hæve-/sænkebordet til, at det passer til netop din højde. Det forebygger ryg-, skulder- og nakkesmerter. Du kan også bruge bordet til stående møder og nemmere vise en kollega noget på skærmen. Derudover er bordets højdejustering fleksibelt, så det kan bruges af forskellige medarbejdere i løbet af arbejdsdagen.
Med et godt hæve-/sænkebord og varierende arbejdsstillinger får du altså mere bevægelsesfrihed. For dig betyder det, at du i sidste ende bliver mere effektiv og får styrket din koncentration på arbejdet.
5 gode råd: Hvilke hæve-/sænkeborde er bedst?
Når du skal vælge et hæve-/sænkebord, er det vigtigt at finde et, der passer til dine behov. Er du på udkig efter et højdejusterbart skrivebord, så bør du derfor overveje disse fem kriterier:
- Bordets størrelse
- Bordets udformning
- Bordets placering
- Bordets farve
- Elektrisk eller manuelt hæve-/sænkebord
Få uddybet de forskellige punkter herunder.
Find frem til dit nye ergonomiske skrivebord
1) Bordets størrelse
Noget af det første du skal forholde dig til, når du skal købe et hæve-/sænkebord, er størrelsen på bordet. Her er det en god idé at tænke over, hvor meget udstyr du gerne vil have på bordet for at kunne udføre dine opgaver – og hvor meget plads du har at gøre med. Har du for eksempel et lille kontor, er det ikke verdens bedste idé at vælge en af vores store modeller. Rummet skal jo også have plads til kontorstolen og kontorskabe.
Et lille hæve-/sænkebord kan måle helt ned 60x60 cm. Her er der højst plads til en bærbar computer. Omvendt kan et stort hæve-/sænkebord måle helt op til 180x120 cm, og så er der rigelig plads til papirer, skærme, mus og tastatur.
2) Bordets udformning
Skal formen på bordpladen være klassisk rektangulært, centerbuet eller med vinkel? Der er fordele og ulemper ved alle tre slags. Så vælg ud fra, hvad du selv kan lide. Centerbuen giver dig mulighed for at hvile armene bedre på bordet, mens vinkelborde giver dig ekstra plads til højre eller venstre. Bordpladerne fylder sjældent mere end de klassiske alternativer.
3) Bordets placering
Hvor og hvordan skal dit hæve-/sænkebord placeres? Vælger du et almindeligt bord med faste ben, står det stabilt, men det kan være svært at rykke rundt på bordet senere. Er du helt sikker på placeringen, så er et vægmonteret bord en god løsning. Det er nemlig pladsbesparende, fordi benet bliver en del af væggen. Hvis du vil have mulighed for nemt at ændre bordets placering, kan du kigge efter et bord med hjul.
4) Bordets farve
Hvilken farve skal bordets stel og plade have? Du kan typisk vælge et billigt hæve-/sænke-skrivebord med træudtryk i bøg, ahorn, valnød eller eg. Skal det passe ind i et storrumskontor, får du skabt en rød tråd, hvis bordet matcher de andre modeller i rummet. Vælg for eksempel et hvidt stel til en hvid bordplade. I et mindre kontor eller et hjemmekontor handler farve- og designvalget mere om din egen smag.
5) Bordets betjening
Overordnet findes der to typer af hæve-/sænke-skriveborde: manuel og elektrisk betjening. Vælger du den elektriske model, kan du nemt hæve og sænke bordet med en eller flere knapper, som sidder lettilgængeligt og under bordet. Manuelle hæve-/sænkeborde justerer du ved typisk at dreje på et håndtag.
Husk praktisk tilbehør til arbejde og hjemmekontor
Skrivebordet er ikke det eneste vigtige møbel på din arbejdsplads eller hjemmekontoret. Det er nemlig også vigtigt at sidde ned en gang imellem, så du ikke overanstrenger din ryg. Her er det godt med en ergonomisk kontorstol, som du nemt kan indstille. På den måde passer stolen til din arbejdsstilling og støtter dig de rigtige steder på kroppen. Husk også den gode
bordlampe, der sikrer fokuseret lys på skrivebordet.
Et andet godt match til et hæve-/sænkebord er en
fodstøtte eller ståmåtte. Den er god til at hvile dine fødder på, når du sidder ned, da den holder blodcirkulationen i gang. Omvendt aflaster ståmåtten dine ben, når du står op. Fordelen er, at du kan holde ud at stå oprejst længere tid ad gangen. Derfor er en ståmåtte også en god idé til dig, der ofte arbejder stående på eksempelvis et lager.
Der er ikke altid indbyggede skuffer og skabe i hæve-/sænke-skriveborde. Derfor skal opbevaring typisk tilkøbes. Hos Lomax kan du heldigvis finde gode
reoler og
kassetter, så udstyret er i orden. Undersøg også, om bordet fås med kabelbakke, som hjælper med at holde styr på løse ledninger. Kabelbakken sidder ofte på understellet, så den er gemt lidt væk. Hvis bordet ikke fås med
kabelbakke, kan du selv montere en under bordet.
Arbejder du ofte hjemme? Sæt dig ikke ved spisebordet, selvom det er fristende. Det er stadig vigtigt at opretholde de gode ergonomiske vaner fra arbejdspladsen. Find derfor gode
møbler til hjemmekontoret hos Lomax, så din hjemmearbejdsplads er behagelig og produktivt indrettet.
Vis mindre