Gode råd til påskehygge på arbejdspladsen
Senest opdateret 01. februar 2022
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende. Du skal blot oprette en kundekonto og tilmelde dig KvartalsBonus.
Når du handler hos Lomax, opsparer du altid mindst 5 % i bonus, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du opsparer bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan handle for den i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 01. februar 2022
Banko har alt, hvad hjertet begærer. Der er masser af spænding og flotte præmier på højkant, og så er det nemt at arrangere - netop derfor skal du invitere kollegerne på en vaskeægte omgang påskebanko.
Hvis I ikke kan mødes fysisk, kan spillet sagtens rykkes online. Det eneste det kræver er, at alle printer de bankoplader, der skal bruges på forhånd, og at I har et online forum, f.eks. Teams eller Zoom, hvor I kan mødes. Derudover skal du blot sørge for godt humør og gode præmier. Du finder bankoplader her.
Og så er der kun tilbage ”at møde op” og spille om præmier til dem med hele rækker eller pladen fuld. Dyst f.eks. om flotte påskeæg eller vingaver til vinderne.
Husk at der skal råbes ”gamle Ole”, og at posen skal rystes undervejs!
Påsken er også en oplagt mulighed for at sige tak for hjælpen med en opgave til en god kollega eller vise, at du sætter pris på dine medarbejdere og deres store indsats. Overrask med et flot påskeæg eller en lille påskegave. Det spreder glæde og smil på læben hos de fleste at vide at deres arbejde og kollegaskab er værdsat.
Husk at en flot indpakning og en personlig hilsen er halvdelen af oplevelsen. Så gør dig umage, når du pakker ind og vedlæg et håndskrevet kort. Det gør en kæmpe forskel for modtageren, og er noget der bliver husket.
Er I ikke så meget til banko, konkurrencer og quizzer eller trænger I bare til at skrue lidt op for hyggen, kunne I også arrangere en øl- eller vinsmagning, hvor I f.eks. skal bedømme, hvilke vine eller øl der smager bedst eller diskutere nuancerne i det, I smager på, mens I skåler med hinanden.
Eller hvad med at planlægge et cocktail-arrangement, hvor I inviterer en bartender med, som kan fortælle jer historien om det, I smager på og som kan lære jer, hvordan I mixer de allerbedste drinks?
Mulighederne er mange, men det vigtigste er, at I er sammen om at lave noget sjovt og anderledes, som ikke handler om arbejde.
En anden æg-ceptionelt god måde at påskehygge med kollegerne er at lave sjove interne konkurrencer i form af f.eks. quizzer, afstemninger eller andre aktiviteter.
Dyst f.eks. mod dine kolleger om, hvem der kan lave det sjoveste påskepynt, hvem der kan bage påskens flotteste kage eller hvem der kan gå flest kilometer i påskedagene.
Eller lav en quiz, hvor I skal gætte forskellige sjove fakta om hinanden, såsom ”Hvem skvattede i vandet til sidste firmajulefrokost?”. Denne type quizzer er smaddernemme at sætte op og nemme at deltage i. Du kan opsætte en quiz til dig og dine kolleger her.