• Fri fragt over 800 kr. ekskl. moms
  • /  Dag til dag-levering som normalt
  • Trustpilot
Hæve-sænkebord

Hvad er fordelene ved et hæve/sænkebord?

Et hæve-sænkebord giver dig mulighed for at arbejde koncentreret både stående og siddende – i en højde, der passer til din krop. Læs mere om fordelene her.

Senest opdateret 29. januar 2020

Der var engang, hvor stående arbejde var forbeholdt præster, kokke eller forelæsere. Men den øgede forskning i optimale arbejdsstillinger har for alvor sat en tyk streg under fordelene ved at veksle mellem at arbejde stående og siddende. Faktisk kan du øge din sundhed betydeligt ved at stå op ved dit hæve/sænkebord bare to timer dagligt.

Det er de færreste, der kan holde ud at stå op mange timer hver dag, men et hæve/sænkebords fleksibilitet giver dig mulighed for at arbejde koncentreret både stående og siddende – i en højde, der er skræddersyet til din krop.

Blandt nogle af fordelene ved et hæve/sænkebord kan nævnes at:

  • Afvekslende arbejdsstillinger øger blodcirkulationen.
  • Risikoen for skader i ryg, nakke, lænd, skuldre og ben nedsættes.
  • Skiftevis stående og siddende arbejde øger koncentrationsevnen.
  • Din generelle sundhed øges.

Hæve/sænkeborde laves i mange udgaver, der passer til forskellige erhverv og opgaver. Vi giver dig her et overblik over nogle af de mest populære borde og deres fordele:

1. Ergonomisk tilpasset

Det er ikke blot bordets højde, der er vigtig for din krops velvære. Dine arbejdsvinkler er også væsentlige, når du skal opretholde behagelige og sunde arbejdsstillinger. Ved et hæve/sænkebord med f.eks. en centerbue kan du sidde ubesværet og optimalt lige meget hvordan, du vender. Desuden er det muligt at få bordplader, der er højre- eller venstrevendte, så du undgår usunde vrid i kroppen.

2. Oplæg- og konference

Det siger sig selv, at bevægelsesfrihed er vigtigt, når man skal holde oplæg eller tale for større forsamlinger. Men de fleste oplægsholdere har brug for et sted til computeren, noget vand og lignende. Fra et en-søjlet hæve/sænkebord kan man nemt styre PowerPoints, uden at bordet stjæler hele showet. Hæve/sænkebordets fleksibilitet betyder, at det kan tilpasses perfekt, hvad enten foredragsholderen er to meter høj eller til den lave side

3. Det store arbejdsbord

Hvem har ikke prøvet at have gang i så mange opgaver på én gang, at alting pludselig ligger i et virvar af bunker og lige præcis dén mappe, du skal bruge, er væk i rodet? Med et stort hæve/sænkebord er der plads til mange forskellige typer af opgaver, og du undgår, at alt samler sig i uoverskuelige bjerge. Hæve/sænkefunktionen gør det muligt at indstille bordet alt efter hvilken opgave, du er i gang med. Det store hæve/sænkebord er derfor perfekt, hvis du har manuelt praktisk arbejde kombineret med siddende opgaver foran computeren.

4. Til hjemmekontoret

Et mere fleksibelt arbejdsmarked har udvisket grænsen mellem arbejdspladsen og hjemmet, og dermed er behovet for et godt arbejdsmiljø i privatboligen også vokset. Heldigvis er der designet pladsbesparende hæve/sænkeborde, der hverken går på kompromis med stil, ergonomi eller kvalitet, så de passer ind i de fleste hjem og garanterer dig og din krop de bedste arbejdsforhold på hjemmekontoret – uden at optage for mange kvadratmeter.

 

Få mest muligt ud at dit hæve/sænkebord:

Vil du undgå rod og kabelkludder og sikre bedst mulige bevægelsesmuligheder ved dit arbejdsbord, kan du få en række tilbehør, der optimerer dit hæve/sænkebord.

1. Gem ledningerne væk

Sammenviklede ledninger og knuder af kabler kan forstyrre selv de mest koncentrationsstærke typer på arbejdspladsen. Men der er ingen grund til, at ledningerne skal erobre bord- og gulvpladsen. Med en kabelbakke kan du samle og fæstne ledningerne under bordpladen, så de ikke optager vigtig bordplads. Du kan også samle alle ledningerne i en kabelskjuler, der både skaber orden og samtidig gør det nemmere at gøre rent på og omkring bordet.

2. Hav det vigtige lige ved hånden

De fleste har nogle redskaber og dokumenter, som anvendes på daglig basis, men som også hurtigt kommer til at skabe et større eller mindre kaos på bordet. De fleste hæve/sænkeborde har heldigvis tilhørende serier af kassetter med skuffer, så du altid har dine arbejdsredskaber lige ved hånden – uden at de skaber uorden i dagligdagen.

3. Bevægelsesfrihed

For at kunne bevæge dig optimalt rundt når du sidder og arbejder ved dit arbejdsbord, er det vigtigt med et godt underlag. Stoleunderlag beskytter både gulvet mod ridser, er nemt at holde rent og tillader dig at glide fra computeren ned til kassetten og tilbage igen helt ubesværet.