Kontorstole og ergonomi - hvorfor er kontorstolen så vigtig?

Senest opdateret 12. november 2019

Ergonomisk kontorstol

Ergonomi er en tværfaglig disciplin, der med udgangspunkt i medicinsk, psykologisk og teknisk teori beskæftiger sig med sundhed på arbejdspladsen og forebyggelse af arbejdsskader. Derfor er ergonomi også et centralt ord, når vi taler om kontorstole, og hvordan vi passer godt på os selv i løbet af arbejdsdagen. For det er ikke kun dem, der har hårdt fysisk arbejde, som risikerer at få arbejdsskader, og opleve unødigt stort slid på kroppen. 

Hvis man har et stillesiddende kontorarbejde er der bestemt risiko for at de monotone bevægelser ved tastatur og mus, og det fokuserede blik på skærmen, kan give mærkbare gener. Her er særligt nakke, skuldre, ryg, arme og hænder udsatte områder. Alt dette kan du selv være med til at forebygge, blandt andet ved at finde en kontorstol der passer til dine behov, og sørge for at den bliver indstillet rigtigt. 

En god stol gør underværker

Der er et bredt udvalg af kontorstole på markedet, og de er mere eller mindre ergonomiske alle sammen. Intet er overladt til tilfældighederne når producenterne skaber en stol, men det betyder bestemt ikke, at det er ligegyldigt hvilken stol du vælger. Det kommer nemlig meget an på hvor intensivt du skal bruge stolen, hvilken der er den bedst egnede model til dig. Den bedste kontorstol for dig, er ikke nødvendigvis den bedste for din kollega.

Derfor er der forskellige ting du skal tage stilling til, inden du beslutter dig for hvilken stol du vil købe. Du kan se vores instruktionsvideo, og læse mere om hvordan du sikrer dig at valget falder på den bedste kontorstol til dig her.

Helt skåret ind til benet, er der dog et nøgleord, der kan forbedre ergonomien på arbejdet: Variation. Variation i kroppens stillinger i løbet af dagen, kan i sig selv gøre en kæmpe forskel. Prøv at tænke over alle de små ting du kan gøre i løbet af dagen, for at bryde med en ensformig arbejdsstilling. Vi kommer med en række håndgribelige eksempler i artiklen her, så du nemt kommer i gang med at passe godt på dig selv. 

Indstil din kontorstol rigtigt

Mange stole har mange flere muligheder for indstilling end vi faktisk får brugt. Og det er en skam, for det har stor betydning for din krop i det lange løb, om du sidder rigtigt. For at udnytte de ergonomiske egenskaber i den stol du sidder på, er det essentielt at du faktisk får den indstillet, mærker efter og justerer hen ad vejen. De fleste polstrede kontorstole er generelt super dejlige, lige i det man sætter sig ned. Blødt sæde, god støtte i ryggen – ahh! Men skal du sidde der i mange timer om dagen, så er det en anden historie. Vær derfor opmærksom på om din stol opfylder de følgende anbefalinger – eller om den kan komme til det:

  • Juster din stol i højden. Det er vigtigt at du kan nå jorden med begge fødder fladt placeret på gulvet, når du sidder helt tilbage i sædet
  • Sørg for at ryglænet er placeret i den rette højde, så det støtter din lænderyg
  • Juster gerne sædet, så det tipper en lille smule forover – det sikrer godt blodomløb i benene
  • Sørg for at sædet ikke er for dybt til dig, og at rygstøtten ikke sidder for langt tilbage – du skal helst have god plads mellem knæene og sædets forkant. Der skal kunne være en knyttet hånd – så er der mulighed for god blodgennemstrømning i benene.

Det er de helt basale råd til en bedre arbejdsdag placeret på din kontorstol.

Aflastningsstole

Der findes mange alternativer til den traditionelle kontorstol. Ergonomiske kontorstole uden ryg er meget populære, da de tvinger rygmuskulaturen på arbejde på en hensigtsmæssig måde. Ofte kræver de også et element af balance, hvilket vækker hele kroppen, og udfordrer den til tider sløve og stillesiddende hverdag på kontorstolen. Mange af de ergonomiske stole er lette i konstruktionen, eller på hjul, så de er nemme at flytte rundt på. Derfor er det oplagt at have nogle stykker fordelt i de forskellige dele af et kontormiljø, så de er let tilgængelige for medarbejderne, selvom man skal deles om dem. Det gør sig naturligvis kun gældende, hvis det er et godt initiativ i retning af at forbedre ergonomien på arbejdspladsen generelt, og ikke hvis en medarbejder har et mere udtalt behov for en aflastningsstol en større del af arbejdsdagen. I tilfælde af at medarbejderen har en behandler i form af f.eks. en fysioterapeut eller en ergoterapeut, vil behandleren garanteret kunne guide og vejlede, så I kan finde den bedste løsning. I kan sikkert finde den rette aflastningsstol i vores sortiment. Her kan I også sagtens købe f.eks. en ergonomisk kontorstol uden ryg til mere generelt brug af flere kollegaer.

Balancestole

Balancestole indbyder til mange afvekslende stillinger i det daglige kontorarbejde. De har vide muligheder for justering i højden, så du kan stå op ved skrivebordet og læne dig til stolen. Du kan også sidde på dem i forskellige højder, og blive udfordret på balancen, da mange af stolene har en rund base og derfor følger kroppens bevægelser. Blodcirkulationen og forbrændingen øges, og din core bliver styrket når du bruger musklerne på at balancere. En aflastningsstol uden ryglæn er med andre ord ikke bare en polstret taburet, som nogen tror.

Balancestol med knæstøtte

Endnu en mulighed, er en balancestol med knæstøtte. Stolenes særegne udseende kan måske afholde nogen fra at have lyst til at sidde på dem, men når man først har sat sig, vil det nok overraske hvor godt man faktisk sidder. Når du sidder på sædet, med knæene hvilende på knæstøtterne, vil du opleve, at bækkenet nænsomt vippes fremover, og dermed hjælper med at holde rygsøjlen naturligt oprejst. Samtidig aktiveres og styrkes mave- og rygmuskler igennem arbejdsdagen, ligesom blodcirkulationen øges, fordi din stilling på stolen skaber en åben vinkel mellem over- og underkroppen.  

Rejs dig op

En god stol, og vores gode intentioner, løser ikke alt. Det handler bestemt ikke kun om hvilken stilling vi sidder og arbejder i. Det allervigtigste er faktisk at vi bevæger os i løbet af dagen. Og her er alle nuancer af bevægelse velkomne, så hvis du skifter stol i løbet af dagen, justerer på din stol eller kører dit skrivebord en smule op eller ned, så er det en fin start. Men vi kommer ikke udenom, at det er vigtigt at komme helt op af stolen. Det handler om at gå rundt på arbejdspladsen i løbet af dagen; hente kaffe i køkkenet frem for at tage en termokande med hen på din plads, stil papirkurven et stykke fra din plads så du skal rejse dig for at nå den, gå en tur rundt om bygningen og få lidt frisk luft midt på dagen.

Når alt det er sagt, er der selvfølgelig et væsentligt arbejdsredskab der kan hjælpe dig til mere bevægelse i løbet af din arbejdsdag, nemlig et hæve-/sænkebord. Hæve-/sænkebordet er en stor hjælp. Især hvis du faktisk bruger hæve funktionen, og står op noget af dagen. Når du står op holder du gang i blodomløbet, og du forbrænder faktisk også ekstra kalorier. Hele 50 kalorier mere i timen ned når du sidder ned, og står du op tre timer om dagen, løber det op i 30.000 kalorier eller 7 maratoner. Mange har gode intentioner, og vil egentlig gerne stå op og arbejde, men får det ikke gjort. Det kan hjælpe at lave nogle rutiner, som at hæve bordet f.eks. når du går til frokost og når du henter en kop kaffe. På den måde er bordet oppe, når du vender tilbage til din plads. Derudover kan det være rigtig godt med en ergonomisk måtte at stå på, når du skal arbejde i højden. Det blødgør underlaget, og gør det mere behageligt at stå op i længere tidsrum. Find den ståmåtte du skal bruge lige her. 

Pointen med det hele er, at det er vigtigt at passe godt på sig selv på arbejdet. En undersøgelse fra 2015 udgivet af Sundhedsstyrelsen viser, at 880.000 danskere døjer med lænderygsmerter. Faktisk er det den mest udbredte sygdom i Danmark og derfor også den sygdom, der er årsag til flest lægebesøg og sygedage om året – og det koster både dem der skal leve med smerterne, arbejdsgivere og samfundet dyrt. Det er ikke kun din kontorstol der kan hjælpe dig på vej til en bedre arbejdsdag. Du kan finde inspiration til andre redskaber som forbedrer ergonomien på arbejdspladsen i en artikel om ergonomiske hjælpemidler lige her.