• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Kundeservice 

Sidder du rigtigt ved dit skrivebord?

Senest opdateret 29. januar 2020

Sid rigtigt ved arbejdsbord
Det er vigtigt, at du sidder ergonomisk rigtigt ved dit arbejdsbord, hvis du har stillesiddende arbejde. Her får du et par simple huskeregler.

Har du stillesiddende arbejde, ved du sikkert, hvor vigtigt det er for din krop, at du sidder ergonomisk rigtigt ved dit arbejdsbord. Men udfordringen er tit, at vi enten glemmer at få indstillet kontorstolen eller hæve/sænkebordet - eller bare ikke får det gjort i en travl hverdag.

Her får du et par simple huskeregler, som gør det nemt at tjekke, at du har en god arbejdsstilling, så du ikke belaster din ryg, nakke og arme unødvendigt. Fordelen ved god ergonomi på arbejdet er, at du aktivt kan forebygge skader og nedslidning. Husk også altid at variere din arbejdsstilling i løbet af dagen!

 

Kontorstol

Indstil altid din stol FØR dit bord.
Sæt dig helt tilbage i sædet, juster højden på stolen, så du har begge fødder i gulvet.

Skrivebord

Rul ind til bordet. Læg dine underarme på bordet. Indstil højden på bordet, så dine arme hviler på bordet, og du kan slappe af i skuldre og nakke.

Skærm

Den bedste afstand til skærmen er 50-70 cm fra din krop.
Tjek: Stræk din arm lige frem – du skal lige kunne nå skærmen med fingrene, når du sidder ved bordet.
Den bedste højde: Hvis din hånd samtidig er ud for skærmens øverste tredjedel, er skærmhøjden rigtig.

Mus

Har du musen ved siden af dit tastatur? Det har rigtig mange, når man ser sig omkring på et kontor. Men det er faktisk ikke den bedste placering af musen. Flyt i stedet din mus ind på midten mellem tastaturet og din mave, så undgår du at vride og belaste din skulder, når du bruger musen.

Få endnu flere gode råd til at vælge den rigtige kontorstol og se videoen om at sidde korrekt