5 fantastiske kontorstole

Senest opdateret 13. december 2019

Kontorstole

Vores produktchef Nicolaj har fingeren på pulsen, og ved alt om kontorstole. Derfor har vi spurgt ham, om hvilke fem stole han vil fremhæve fra vores sortiment. Fælles for stolene er, at det er professionelle kontorstole, som er velegnede til brug på arbejdspladsen. Og så er det allesammen populære stole, som vi har på lager, og kan sende til dig så du har dem indenfor 1-2 hverdage.

Den absolutte luksusmodel

HÅG Capisco 8106

HÅG er en velrenommeret producent af veldesignede kvalitetsstole. Her går æstetik og ergonomi op i en højere enhed, og alle stolene er udstyret med en balanceteknologi, der gør det muligt for dig at holde kroppen i bevægelse, selvom du sidder ned. Stolens utraditionelle udformning indbyder til mange forskellige positioner på stolen, og vælger du en HÅG stol med ekstra højde på gaspatronen, er den også velegnet til at læne sig på, når du står op ved dit hæve-/sænkebord. Modellen HÅG Capisco er designet af norske Peter Opsvik, der er kendt for banebrydende design, og har klassikere som Tripp Trapp og Nomi stolene bag sig. Der er ikke gået på kompromis med noget på stolen her, og det kan mærkes på både komfort og materialevalg. F.eks. er stolen betrukket med slidstærkt stof I 85% uld. Stolen fås med høj gas, så er du højere end gennemsnittet, er her en stol for dig. 

Se udvalget af HÅG Capisco stole
Håg Capisco kontorstol
Trento kontorstol

God til prisen

Trento

Vil du gerne have en gedigen kvalitetsstol, hvor du får meget for dine penge, er vores model Trento et godt bud. Stolen fås i to versioner – en med en klassisk polstret ryg, og en med netryg. Uanset hvilken af modellerne du vælger får du en stol i et klassisk design med et holdbart og pænt aluminiumsstel, og et slidstærkt og behageligt sædebetræk.
Stolen har mange indstillingsmuligheder som f.eks. god lændestøtte og låsbart synkronvip, der gør det muligt at indtage varierede sidestillinger i løbet af arbejdsdagen. Desuden har stolen armlæn, som også kan justeres både i højde og position. Hvis du hellere vil have stolen uden armlæn, kan de selvfølgelig sagtens afmonteres. Muligheden for at vælge stolen med netryg er oplagt hvis du ofte har det varmt, for det sikrer god ventilation til overkroppen, og er i øvrigt super behageligt at læne sig op ad.

Se Trento stolene her

Nyhed

24 timers stol

Stolen her er udviklet til at kunne bruges intensivt døgnet rundt, og derfor er den ekstra robust og slidstærk. Den har et aluminiumsstel med hele 6 ben, og er beklædt med et materiale der er designet og indfarvet på en måde, som gør det ekstremt holdbart. Heavy duty stolen er gennemtestet, så du kan roligt læne dig tilbage og stole på dens bæreevne – også til personer op til 150kg. Stolens vippemekanisme reagerer i forhold til din vægt, hvilket sikrer den rette modstand når du læner dig tilbage i sædet.  
Nogle jobfunktioner indebærer lange stillesiddende perioder i arbejdet, og det kræver en helt særlig støtte og komfort, som du opnår med netop en stol som den her. Lomax vil gerne tilbyde kontorstole til alle typer af arbejdspladser, og her er en 24 timers stol til en af markedets skarpeste priser. 

Se 24/7 kontorstolen her
24/7 kontorstol
Palermo kontorstol

Vores bestseller

Palermo

Her er tale om en god kontorstol, med armlæn, som har været den bedst sælgende hos Lomax de sidste tre år. Der er altså ingen tvivl om stolens popularitet, og det er med god grund at vores kunder er vilde med den. Du får en billig kontorstol som samtidig har gode ergonomiske egenskaber, og giver dig mulighed for at indstille den, så den giver dig god siddekomfort og støtte. Sædet på stolen har en smart glidefunktion, der gør det muligt at regulere sædedybden, og med en synkronmekanisme med hele 5 låsepositioner, er der rig mulighed for at variere din arbejdsstilling i løbet af dagen. De medfølgende armlæn kan justeres op og ned, eller tages helt af. Kort sagt er Palermo en funktionel kontorstol til en god pris.

Se bestselleren Palermo her

Klassikeren

Lecce læderstol

En klassisk læderstol med høj ryg. Så kort kan det siges. Og dog. Direktørstolen her har nemlig flere gode egenskaber, end blot at se elegant ud og pynte i kontorlandskabet. Den er beklædt med læder på alle sideflader, og med matchende og slidstærkt kunstlæder på de øvrige flader. Stellet er i forkromet stål, og stolen har bløde hjul, som egner sig til de typer af hårdt gulv der findes på de fleste arbejdspladser. Komforten er helt i top da stolens sæde og ryg består af elastisk skum, som sammen med den høje ryg gør stolen yderst behagelig. Armlænene og stolens vippemekanisme kan justeres, så du kan variere din position i løbet af dagen. 

Find klassikeren her
Lecce kontorstol