Den danske cykelkultur er unik og har tiltrukket sig opmærksomhed i udlandet, blandt andet har New York taget cykler og cykelstier til sig efter dansk forbillede. Derovre er antallet af cyklister og stier fordoblet de seneste ti år med fokus på mere ren luft og mindre larm. Dog kan den amerikanske storby ikke helt hamle op med København. Vores egen hovedstad er nemlig kåret som en af verdens bedste cykelbyer.
Men storby og supercykelstier er ikke det hele. Motion og sundhed er et af de bedste argumenter for at tage cyklen.
En cykelvenlig arbejdsplads
Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle, når det handler om at skabe en attraktiv cykelkultur blandt de ansatte.
Vi har samlet et par råd til gøre arbejdspladsen mere cykelvenlig:
Ordentlige parkeringsforhold
Gode parkeringsforhold er ikke kun forbeholdt biler. Husk derfor at tænke cykelparkering ind i den udendørs logistik på arbejdspladsen, så det ikke bliver et Tetris-lignende puslespil at få plads til sin cykel mellem alle de andre. Sæt nok cykelstativer op, så det er nemt.
Det uundværlige cykelskur
De fleste har nok prøvet at cykle af sted om morgenen i strålende sol, parkere cyklen, og pludselig står det ned i stænger med en drivvåd cykel som resultat. Ud over at det er irriterende for hjemturen, slider det også på cyklen.
Derfor: Det er en rigtig god ide at sætte et cykelskur op, alternativt et halvtag over cykelstativerne, så cyklerne står tørt og sikkert både i sol, regn og blæst.
Medarbejdergoder
Nogle virksomheder skifter til et højere gear og indgår en fast aftale med en mobil cykelmekaniker - og tilbyder medarbejderne, at de kan få repareret deres cykel i arbejdstiden.
Se også Lomax’ udvalg af diverse tilbehør til cykler.
Personlig pleje
Hvis vejen til arbejdspladsen er lang og kuperet, er det rart at kunne vaske cykelturen af sig, inden arbejdsdagen begynder. Mulighed for et bad for de ansatte er derfor oplagt i gode bade- og omklædningsfaciliteter.
Med f.eks. garderobeskabe og bænke til sko og tøj, badesæbe, sæbedispensere og håndklæder i baderummet, der gør faciliteterne både praktiske og indbydende at være i for arbejdspladsens cyklister.