• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Hvilken kalender passer til mig?

Senest opdateret 27. april 2023

Person med mobiltelefon i haand skriver i sin kalender
Dagskalendere, ugekalendere, årskalendere og vægkalendere – der findes mange forskellige kalendertyper, men hvad er forskellen på de forskellige typer, og hvilken kalender skal du egentlig vælge? Bare rolig, vi har gjort det nemt for dig – nedenfor finder du en forklaring af de oftest benyttede kalendertyper, og hvilke fordele de hver især giver dig, så du kan finde den kalender, der passer til dig.
 

Dagskalender

Dagskalenderen er til dig, som ønsker et detaljeret overblik over dagens aktiviteter, og som foretrækker at skrive meget. Typisk er en dagskalender udformet med spiralryg og findes i både forskellige størrelser og omslag. Du kan altså vælge det klassiske kalenderlook eller selv designe din forside.

Én af de største fordele ved at benytte en dagskalender er, at den består af én hel side til hver enkelt dag. Samtidig er den timeinddelt, hvilket giver dig ekstra god plads til at kunne planlægge og indskrive dagens opgaver, vigtige noter samt diverse aftaler og møder.

Ugekalender

Med en ugekalender er det hurtigt og nemt at overskue arbejdsdagen – uge for uge. Samtidig giver en ugekalender dig muligheden for i god tid at planlægge frem i tid, særligt med henblik på planlægning af f.eks. ferie- og helligdage.

Ugekalenderen er særligt populær i A5-format, men findes i masser forskellige varianter og designs. Den er til dig, som har brug for et løbende overblik over kommende planer og projekter – både professionelt og privat.

Årskalender

En årskalender er praktisk talt et uundværligt værktøj i langt de fleste virksomheder og er for mange et tilbagevendende køb år efter år. Den primære fordel ved at benytte en årskalender er, at den giver dig det fulde overblik over årets vigtigste aktiviteter – og det bedste er, at årskalendere fås som både hel- og/eller halvårskalendere alt efter dit behov.

Yderligere giver årskalenderen dig også mulighed for at planlægge og highlighte fremtidige projekter og kampagner, ligesom du får en samlet og skarp oversigt over årets ferieperioder samt mærke- og helligdage.

Aaben kalender paa et bord

Vægkalender

Salget af vægkalendere har været stødt stigende i efterhånden mange år, og vægkalendere er populære som aldrig før. Det skyldes bl.a., at denne kalendertype er let at se på afstand grundet størrelse og farvevalg.

Derfor egner vægkalendere sig også særligt godt til dig, der arbejder i f.eks. et åbent storrumskontor, hvor der er behov for et samlet overblik over aktiviteter, og hvor du hurtigt skal kunne afkode forskellige perioder og kampagner eller kan se, hvornår dine kolleger holder ferie.

Studiekalender

I de senere år er studiekalendere vundet frem og er blevet særligt populære hos unge studerende. Det skyldes bl.a., at du med en studiekalender i hånden, nemt og hurtigt kan skabe dig et overblik over f.eks. din undervisning og forskellige semestre.

En studiekalender er til dig, som gerne vil have overblikket over dit studie og få bedre styr på studiegruppeaftaler, vigtige deadlines og uundværlige noter i undervisningen.

Familiekalender

Vægkalendere er også særdeles populære i privaten, hvor de ofte bruges som såkaldte familiekalendere, som benyttes på dags-, uge-, og månedsbasis. I mange private hjem og børnefamilier kan det ofte være en udfordring at finde hoved og hale i hhv. de voksnes og børnenes aftaler, både de fælles aftaler og de individuelle aftaler.

Alt dette afhjælper en kreativ familiekalender, der med sine mange og stærke farver og muligheder for at være kreativ gør det markant nemmere for børn og småbørn at afkode dagligdagen, når f.eks. håndboldtræningen, aftensmaden og legeaftalerne plottes ind i kalenderen. 

Lommekalender

Lommekalenderen er en fiks lille sag, som giver dig det hurtige overblik. Med sin begrænsede størrelse er en lommekalender den perfekte kalender til dig, som er meget på farten, da den giver dig mulighed for at have vigtige aftaler og kontaktinformationer lige ved hånden – og bedst af alt, så passer den lige i baglommen eller attachémappen.

Er du stadig i tvivl om, hvilken kalender du skal vælge? Find den kalender, der passer til dit behov lige her.