• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Blækpatroner & tonerguide

Find de rigtige blækpatroner og toner ved at vælge mærke, printerserie og model på din printer
 
 
...eller søg efter blækpatroner og toner herunder

...eller vælg mærket på din printer og klik dig derefter frem til de rigtige blækpatroner og tonere til din printer herunder.

 

De mest almindelige printermærker

 

Hewlett Packard logoBrother logoCanon logoEpson logoOKI logoLexmark logo   Samsung

Alle printermærker

Skal du vælge originale eller kompatible printerpatroner?

Det afhænger konkret af to faktorer, kvalitet og pris, og hvad du vægter højest af de to.

Vælger du uoriginale printerpatroner eller kompatibelt printerblæk, er prisen typisk lavere end ved originalt blæk. Det skyldes, at patronerne fremstilles af andre producenter end den oprindelige printerproducent.

Vælger du originale patroner og blæk produceret af originalproducenten, er du sikker på blækket passer til din printer. Det betyder typisk en lidt højere pris, men også høj kvalitet. Samtidig er det din sikkerhed for der ikke er ekstra slid på din maskine, ligesom det sikrer et pænt og ensartet printresultat hver gang.

Kan du bruge andet end originale produkter?

Ja. Bruger du andet end originale patroner anbefaler Lomax' ekspert, Kewin Lundbæk, at du først undersøger eventuelle garantibetingelser, din printer måtte være omfattet eller dækket af, inden du benytter de kompatible af slagsen.

Er der forskel på blæk og tonere til printere?

Ja. Faktisk er der væsentlig forskel på stoffernes materiale og måden, de overføres til papiret på.

  • Blækpatroner består af flydende blæk, der påføres papiret via dyser
  • Toner består af et meget fint, tørt pulver bestående af farvepigmenter, metaloxider og harpikser - her overføres pulveret til en rulle, der printes på papiret ved hjælp af elektriske ladninger, og det er gennem varmen fra ladningerne, at farven overføres til papiret

På samme måde er der også fordele og ulemper ved begge typer.

Eksempelvis kan toner ikke bruges til fotopapir eller andet behandlet papir, da printeren i det tilfælde vil udvikle varme, der ødelægger papiret. Til billedprint i høj kvalitet skal du derfor altid bruge en printer med blækpatroner.

Til gengæld har toner en markant højere kapacitet end blækpatroner, og skal derfor ikke skiftes så ofte, ligesom printere til toner typisk udskriver langt hurtigere end printere til blækpatroner.

Leder du efter alm. papir eller fotopapir til dit print, så tag et kig her.

Køb originale blækpatroner og printerpatroner online

Hos Lomax finder du alt til dit print, uanset om du skal bruge kompatible printerpatroner, originale blækpatroner eller kvalitets toner til printere.

Du finder selvfølgelig også lasertoner til din laserprinter, og kan vælge blandt kendte mærker som:

  • HP
  • Canon
  • Brother
  • Epson
  • Lexmark og mange andre

Brug vores blæk & toner guide i toppen af siden, så finder du hurtigt de patroner og tonere, der passer til din printermodel. Indtast specifikt det du søger efter eller:

  1. Vælg dit printermærke, herefter vises en liste over alle mærkets forskellige printermodeller, f.eks. HP
  2. Vælg den serie- og printermodel du har, så viser listen dig alle farvepatroner eller toner, der passer til din maskine, f.eks. HP printerpatroner til HP Color Laser 150
  3. Læg dine print- eller blækpatroner i kurven og bestil, så leverer vi i løbet af få hverdage

Har du også brug for en ny og hurtigere printer til kontoret, finder du et stort udvalg af almindelige printere, laserprintere og multifunktionsprintere her.

Ekstra tip: Log ind som kunde og genbestil nemt

Når du er logget ind som kunde hos Lomax, skal du hverken huske vare- eller produktnumre på det du skal bruge. Bare tryk på "Genbestil", og vælg de printerpatroner eller toner, du skal bruge.

Få mest ud af din toner og printerblæk

Print kan være dyrt, men der er penge at spare. Følg ekspertens råd her, så er du godt på vej.

Forbrug og indkøb

Køb aldrig mere printerblæk end du kan nå at bruge før udløbsdatoen, og:

  • Brug dine printerpatroner inden for seks måneder efter åbning, så tørrer de ikke ud
  • Undgå at slukke printeren på stikkontakten. De fleste printere igangsætter en rensecyklus, når de tændes, og rensen koster ekstra blæk
  • Stil altid pakker med blækpatroner oprejst. På den måde forbliver blækket optimalt fordelt i patronen

Bedre opbevaring

Opbevar blækpatronerne mørkt og tempereret, da de ikke tåler direkte sollys, og samtidig ikke bør udsættes for temperaturer over +35 grader eller under -15 grader C.

Husk: Modsat blækpatroner tørrer toner ikke ud. Under de rette forhold kan toner derfor opbevares på ubestemt tid, hvis du:

  • Opbevarer toneren i vandret position i et mørkt og køligt rum
  • Har toneren stået lodret i længere tid, så vend beholderen vandret, og sving den forsigtigt frem og tilbage. Det får pulveret til at fordele sig rigtigt i beholderen.

Hvordan får man blæk af tøjet?

Er uheldet ude og er der kommet blæk på skjorten, så følg de 3 simple trin her:

  • Dup straks pletten med en våd klud til pletten er tør, og ikke længere smitter af
  • Brug bagefter pletfjerner lokalt på området eller læg tøjet i blød i vandbaseret pletfjerner (følg vejledningen på emballagen)
  • Dup pletten med kluden igen for at få så meget blækfarve af som muligt. Vask efterfølgende tøjet for sig selv i vaskemaskinen ved normal temperatur.

Har du fået blæk på huden?

Vask straks af med koldt vand. Undgå varmt vand, da det udvider hudens porer, så blækket trækker dybere ind i huden. Brug evt. en neglebørste eller sæbe indeholdende slibemiddel til at vaske af med.

Er det toner du har fået på huden, skal du fortsat undgå varmt vand, da det kun vil binde farven yderligere. Det skyldes tonerens fine pulver farver meget og indeholder harpiks, der fungerer som bindende element i toneren, når det kommer i forbindelse med varme.

Hvad skal man gøre med brugte printpatroner?

Tomme patroner skal altid afleveres på din lokale genbrugsstation. Mange producenter tilbyder også indsamling af dine brugte patroner, hvilket typisk vil fremgå af den enkelte producents hjemmeside.

Er du Lomax-kunde, er du også velkommen til at aflevere dine brugte toner og patroner i vores fysiske butik i Frederikssund, hvorefter vi bortskaffer de brugte kasser på korrekt vis.