Sådan bruger du håndsprit - rigtigt
Senest opdateret 14. december 2021
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende. Når du opretter dig som kunde, bliver du automatisk tilmeldt.
Når du handler hos Lomax, opsparer du altid mindst 5 % i bonus, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du opsparer bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan handle for det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 14. december 2021
Når vi hoster eller nyser, kommer en lille ’byge’ af bittesmå dråber fyldt med bl.a. vira ud af vores næse eller mund, og vi har derfor lært, at vi skal nyse i vores ærme i stedet for ud i luften. Men mange af os er slemme til helt ubevist f.eks. at klø os ved næseboret eller tørre lidt spyt af mundvigen, og så har vi balladen med spredning af vira fra hænderne, når vi rører ved f.eks. dørhåndtag, tager en kop kaffe fra den fælles kaffemaskine eller deler tastatur med vores kolleger.
Korrekt håndhygiejne er derfor ifølge Sundhedsstyrelsen afgørende for at mindske spredningen af coronavirus og andre vira på arbejdspladsen.
Men hvad er korrekt håndhygiejne? Hvis vi ikke er oplyst om, hvad vi skal være opmærksomme på, når vi desinficerer vores hænder med håndsprit, så virker den desværre ikke optimalt. Derfor er det vigtigt, at vi ved hvilke fejl, vi skal undgå:
Hvis vi skal have det fulde udbytte af håndsprit og minimere risikoen for at sprede coronavirus og andre vira er det enormt vigtigt, at vi bruger spritten rigtigt. Lomax’ produktchef for hygiejne- og rengøringsprodukter, Brian Christensen, forklarer her, hvordan du anvender håndsprit korrekt:
Brug rigeligt sprit: Det anbefales, at man bruger ca. 3 ml håndsprit (som en lille teske) til at desinficere hænderne, så der er nok til at komme hele vejen rundt. Vær i øvrigt opmærksom på, at indholdet af alkohol i den håndsprit, du bruger, er over 70 % - ellers opnår du ikke en desinficerende virkning.
Gnid hænderne mod hinanden i mindst 30 sek. eller til hænderne er helt tørre: Hvis ikke du gnider hænderne mod hinanden i min. 30 sek. til de er helt tørre men bare ryster dem, så de lufttørrer, slår du ikke eventuelle vira ihjel.
Husk hele hånden og alle fingre – glem ikke mellem fingre og håndled: Når du skal desinficere dine hænder med håndsprit, er det vigtigt, at du er omhyggelig og sørger for at gnide spritten på både håndfladerne, håndryggen, fingrene, mellem fingrene og op ad håndleddet.
Fjern håndsmykker: Husk at fjerne eventuelle håndsmykker, da vira og bakterier også samler sig under disse.
Sørg for, at dine hænder er både rene og tørre: Er der tydeligt snavs på dine hænder, er det vigtigt at vaske det af med vand og sæbe først, ellers virker håndspritten ikke optimalt. I øvrigt skal dine hænder også være helt tørre, da våde hænder fortynder spritten og dermed har en nedsættende effekt. Altså, dine hænder skal være synligt rene og helt tørre, når du bruger håndsprit.
Skal det også være nemt for dine kolleger at anvende håndsprit rigtigt? Download vores lille guideline til korrekt anvendelse af håndsprit her og hæng den op ved siden af håndspritten på din arbejdsplads.
Vi forsøger altid at have håndsprit på lager.
Køb hånddesinficering her