Digitalkameraer fra GT Company
GT Company Engangskamera m. blitz
Skab varige minder med 27 klassiske filmfotos
Varenr 70206910GT Company Vandtæt engangskamera
Skab varige minder med 27 klassiske undervandsfotos
Varenr 70206920Hvilken type digital kamera leder du efter?
I dag kombinerer mange deres smartphones og iPhones med professionelle digitalkameraer - f.eks. er det meget udbredt blandt faggrupper som marketers, grafikere, influencers og content creators, når der skal produceres content og visuals i høj opløsning til alt fra marketingkampagner, ads og webindhold til SoMe-reels og shorts osv.
Er du også på jagt efter det rigtige kamera, så stil spørgsmålene her, før du køber:
- Skal billeder og video redigeres efterfølgende til brug på tværs af digitale platforme?
- Er der behov for fysiske prints øjeblikkeligt uden computer eller printer?
- Hvor mange kolleger skal betjene kameraet, og hvor ofte?
- Skal det kunne tåle støv, vand, stød eller barske forhold udendørs?
- Vægter billedkvaliteten og specialfunktioner højere end hurtigt workflow og opsætning?
Baseret på dine svar, kan du læse mere om de forskellige kameratyper nedenfor.
Digitalkameraer fra den populære Kodak Pixpro-serie
Foretrækker du selv at rendere eller redigere efter endt fotoshoot, bør du gå efter et klassisk digitalkamera, fordi de typisk har den bedste billedkvalitet og højeste opløsning - hvilket gør efterbehandlingen både nemmere og bedre, hvorfor de tit bruges til bl.a.:
- Professionel billede- og videodokumentation - f.eks. som film kamera til events, arrangementer eller procesdokumentation
- Produktfotografering - f.eks. stillbilleder, up-close, miljøbilleder og lignende
- Manual- og instruktionsvideoer - f.eks. til oplæring af medarbejdere og brug af produkt
Vores sortiment dækker både simple kompakte varianter såvel som mere avancerede modeller med optisk zoom, 4K-video og op til 24 megapixels, så billeder kan skaleres uden kvalitetstab - og du finder blandt andet Kodak Pixpro-serien i populære modeller som:
- Kodak Pixpro FZ45, der kombinerer brugervenlighed med funktioner som 16 MP, 4x optisk zoom og Full HD-video.
- Kodak Pixpro AZ528, med 52x Optisk zoom og 4x digital zoom
- Kodak Pixpro WPZ2, en robust model designet til udendørs brug med vandtæt konstruktion og stødbestandighed.
Derudover forhandler vi AgfaPhoto-serien, der er et godt valg, hvis du er på udkig efter en mere simpel model eller søger efter en variant med gimbal-stabilisering til videooptagelse.
Ekstra tip: Trænger dine videooptagelser til et løft, billede- eller lydmæssigt, forhandler vi også mikrofoner og flash tilbehør samt andet tilbehør til diktafoner, der gør en stor fordel, hvis du f.eks. skal lave interviews.
Polaroid og instant kameraer til de sjove øjebliksbilleder
Vil du kunne printe dine billeder med det samme, kan du med fordel vælge et polaroid eller instant kamera, og i webshoppen kan du få finde dem i forskellige varianter og farver.
Eksempelvis kombinerer genopladelige varianter som Polaroid Now Gen. 2 og Now Gen 3., instant-teknologien med autofokus og selvudløser samtidig med, at du kan printe og styre kameraet direkte fra app på din telefon.
Typen her er ideel, når man vil gøre noget ekstra ud af det sociale, f.eks. til sjove billeder fra firmafesten, fælles fotos fra personalearrangementer, workshops og meget andet - på den måde kan kolleger dele billeder, tage dem med hjem eller hænge dem op i afdelingen.
Action kamera til video med meget bevægelse
Typen her er mere kompakt og robust end de andre typer, da action kameraet er designet til aktivitet, bevægelse og mere hårdhændet brug. Derfor bruges de tit, hvis der optages f.eks.:
- Loops eller fast motion, hvor der er bevægelse i høj fart
- Slow motion og time-lapse video i længere sekvenser
- Dokumentation on the fly
Det er også en fordel, hvis du filmer i udfordrende miljøer, f.eks. hvis under dokumentation på byggepladser og produktionsanlæg, da modellerne er vandtætte, og kan klare både støv og hårde stød.
Tag f.eks. Midland-serien H5 Pro og H9 Pro, hvor du som bruger får 4K-opløsning, 30fps, vandtæt konstruktion og billedstabilisering. Samtidig er modellerne udstyret med integreret Wi-Fi, så optagelserne nemt kan deles, og leveres med monteringstilbehør, klar til brug.