Hæfteklammer til kontoret i flere størrelser
Størrelsen af klammerne man benytter er afgørende for hvor mange ark papir, der kan hæftes sammen ad gangen.
Til normal brug på kontorarbejdspladser varierer de mest anvendte størrelser derfor også fra standardklammer til kraftigere varianter, der bruges til hæftning af tungere dokumenter, fortæller ekspert i kontorartikler, Rasmus Olsen.
Hæfteklammer 24/6 - den måske mest populære størrelse
Den mest benyttede og måske mest populære størrelse blandt kontorvirksomheder er standard hæfteklammer 24/6, der passer til de fleste almindelige hæftemaskiner.
Klammerne her kan håndtere op til 20-25 ark almindeligt kopipapir og printerpapir, hvilket gør størrelsen ideel til daglige kontoropgaver som:
- Mødereferater
- Rapporter
- Almindelig korrespondance
Selve størrelsen 24/6 refererer til klammens dimensioner, dvs. i tilfældet her - 24 mm bred og 6 mm høje ben, hvilket gør dem kompatible med de fleste bordstående hæftemaskiner - samtidig leveres de oftest i store pakker på 1000-5000 stk., så man ikke løber tør med det samme.
Mange vælger også at kombinere ved at bruge clips og brevklemmer, så der først hæftes, når man er sikker på, at ens samlede dokument er færdigt.
Hæfteklammer 26/6 til daglig kontorbrug
Selvom 24/6 er populær, vælger mange alligevel 26/6 hæfteklammer som standard, da 26/6 størrelsen giver mere fleksibilitet uden at kræve en kraftigere hæftemaskine.
Det skyldes at 26/6 hæfteklammer er lidt bredere (26 mm), og derfor kan håndtere op til 30 ark papir. Dermed er de et godt alternativ, hvis du regelmæssigt hæfter lidt tykkere dokumenter sammen, men stadig benytter standard hæftemaskiner.
Har du brug for en ny maskine, hvad end du foretrækker de almindelige eller elektriske varianter, finder du alle hæftemaskiner i webshoppen samlet her.
Kraftige hæfteklammer i 23/10, 23/13 og 23/17
Til tungere dokumenter og professionel dokumentbinding kan man ikke nøjes med standardstørrelser, her er det nødvendigt med kraftige hæfteklammer.
Jo større bredde, jo flere ark kan hæftes sammen - f.eks. kan hæfteklammer 23/10 hæfte 40-60 ark sammen, mens 23/13 klarer 60-100 ark og 23/17 håndterer helt op til 100-200 ark papir.
De kraftige klammestørrelser kræver derfor også specialhæftemaskiner, såkaldte heavy duty hæftemaskiner, da de tre størrelser typisk bruges til hæftning af bl.a.:
- Årsrapporter og større præsentationer
- Undervisningsmaterialer og manualer
- Juridiske dokumenter og kontrakter
- Projektmapper og omfattende korrespondance
Er du i tvivl om størrelsen på klammerne, kan du måle både bredden og benlængden på klammen eller tjekke hæftemaskinens brugsvejledning og produktspecifikationer.
Alt efter hvor mange ark du typisk hæfter sammen kan du også bruge oversigten her:
- 1-20 ark: 24/6 klammer
- 20-30 ark: 26/6 klammer
- 40-60 ark: 23/10 klammer
- 60-100 ark: 23/13 klammer
- 100-200 ark: 23/17 klammer
Rapid og Leitz hæfteklammer i høj kvalitet
Kvaliteten og kompatibilitet med maskinen er afgørende for hvor godt papir hæftes. Derfor anbefaler vi originale hæfteklammer, da det mindsker risikoen for at klammer sætter sig fast i maskinen.
I sortimentet forhandler vi bl.a. en bred palette af Rapid og Leitz hæfteklammer, der er blandt de bedste på markedet indenfor hæftningsløsninger til papir, kendt for kvalitet og deres produkter høje ydeevne.
Ekspertens tip: Spar tid med en klammefjerner
Når papirer skal adskilles igen, kan det være hårdt for både fingre og negle.
Her sparer en god hæfteklammefjerner både tid og forhindrer papiret i at rives fra hinanden, særligt hvis du regelmæssigt genbruger eller reorganiserer dokumenter i mapper, tilføjer eller fjerner sider i projekter mm.
Blandt de mest udbredte er den traditionelle klammefjerner med "klo"-design, der virker ved, at klammens ben løftes op, så den nemt kan trækkes ud uden at rive papiret.
Vis mindre