Effektiv ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier
En effektiv metode til bekæmpelse af ukrudt på matriklen er ved brug af varmebaserede ukrudtsfjernere, der fungerer ved at anvende høje temperaturer, der ødelægger ukrudtets cellestruktur.
Samtidig bruger ukrudtsfjernere og -brændere ikke kemikalier, men ødelægger i stedet effektivt ukrudtets overjordiske dele med børster eller varme i stedet for sprøjtemidler. Det giver også den fordel, at man som bruger undgår ventetid, der ellers ofte kan opstå ved ukrudtsbekæmpelse via kemisk behandling.
Fordi varmebehandling primært beskadiger de overjordiske dele, kræver metoden typisk gentagne behandlinger for at udmatte flerårige planter fuldstændigt.
Ukrudtsfjernere og ukrudtsbrændere til erhverv fra Kärcher og Hortus
Bruger du unødig lang tid eller ressourcer på manuelt at bekæmpe ukrudtet, så overvej i stedet en professionel ukrudtsfjerner, der gør det nemt at opretholde et velplejet og ukrudtsfrit udendørsareal i virksomheden samtidig med, at du sparer tid.
Her i webshoppen finder du f.eks. maskiner til ukrudtsbekæmpelse fra Kärcher og Hortus, der er ideelle til opgaver som:
- Rensning mellem fliser på terrasser og gårdspladser
- Ukrudtsfjernelse langs stier, bygningskanter og hjørner
- Vedligeholdelse af befæstede arealer og indkørsler
F.eks. er Kärcher WRE 18-55, en batteridrevet ukrudtsfjerner med kraftige nylonbørster designet til fjernelse af overfladisk mos og ukrudt på hårde overflader som stier og terrasser, hvis ergonomiske konstruktion og mobile batteriløsning gør den velegnet til både mindre og større erhvervsopgaver.
Hortus' elektriske ukrudtsbrænder fungerer som en 2-i-1 enhed, der kombinerer ukrudtsbrænder og varmepistol, der opvarmer ukrudtet i ca. 3 sekunder, hvilket får cellerne til at springe, og planten visner i løbet af et par dage.
Leder du i højere grad efter en traditionel fliserenser, finder du alle havemaskiner samlet her. Foretrækker du stadig manuelt at fjerne ukrudt, alger og lignende, så tag et kig på de forskellige haveredskaber i sortiment eller suppler op med gødning og vedligeholdelse til planter, fliser og bede.
Gode tips til effektiv ukrudtsbrænding
Modsat hvad nogle tror, handler ukrudtsbrænding om at ødelægge cellestrukturen i planten, ikke om at afbrænde den.
Her er den korrekte teknik, at holde ukrudtsbrænderen over den enkelte plante, men kun i 1-2 sekunder, nok til at bladene bliver mørkere og slappe, da det er tegn på, at cellerne er ødelagte. Herefter vil planen typisk visne inden for 1-2 dage.
For bedst mulig effekt kan du med fordel bruge brænderen i tørt vejr, da våde planter leder varme væk og reducerer virkningen. Omvendt bør du undgå regnvejr og behandling tidligt på dagen, hvor morgendug kan påvirke resultatet.
Fordi ukrudtsbrænding sjældent slår rødderne ihjel ved første behandling, skal processen gentages ca. hver 14. dag i vækstsæsonen, da de gentagne behandlinger udmatter planten, som gradvist vil dø.
Vær også ekstra opmærksom på sikkerheden:
- Hold god afstand til træer, bygninger og tør vegetation
- Hav altid vand eller brandslukker i nærheden
- Undgå generelt brug under tørkeperioder eller afbrændingsforbud
En god tommelfingerregel er, at man arbejder systematisk i baner frem og tilbage, start i kanten og arbejd indad derefter, og sørg for at hele ukrudtsplanten rammes. Brug bred lanse til store arealer og smal dyse til præcisionsarbejde mellem fliser.
Vis mindre