• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Konkurrencebetingelser

 

Kontaktoplysninger

Lomax A/S
Elsenbakken 373600 Frederikssund
CVR: DK 14749292
Tlf.: 47 36 80 60 (Telefonen er åben mandag-torsdag fra 8:00-16:30 samt fredag 08:00-16:00)
E-mail: [email protected]

Lomax afholder løbende konkurrencer på www.lomax.dk, www.facebook.com/lomaxdk og www.facebook.com/LomaxButik i forbindelse med blandt andet kampagner og højtider. På denne side kan du læse de generelle regler og konkurrencebetingelser, der gælder i forbindelse med deltagelse i Lomax' konkurrencer.
 
Ved tilmelding og brug af Lomax’ afstemninger og konkurrencer accepteres nedenstående konkurrencebetingelser.

Generelle vilkår og betingelser for tilmelding til samt brug af Lomax' konkurrencer

Tilmelding til samt brug af Lomax’ afstemninger og konkurrencer er underlagt nedenstående betingelser. Hvis ikke du kan acceptere og give dit samtykke til betingelserne, må du forlade den aktuelle afstemning eller konkurrence. 

Lomax gør yderligere opmærksom på, at information om regler for afstemninger og konkurrencer, herunder afstemnings- og konkurrenceperioder, præmier og værdiangivelser for fastsatte præmier samt dato for offentliggørelse af konkurrencevindere, fremgår af den enkelte konkurrence. Lomax’ afstemninger og konkurrencer er åbne for alle personer over 18 år, bosiddende i Danmark. Ansatte i Lomax og medlemmer af ansattes familier kan ikke deltage i konkurrencerne. Afstemningerne og konkurrencerne er ikke købsbetingede. Skulle en konkurrence være købsbetinget, vil dette fremgå i konkurrencebetingelser for den pågældende konkurrence.

Når du deltager i Lomax’ afstemninger og konkurrencer, tilmelder du dig samtidig aktivt Lomax’ tilbudsmails via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig disse tilbudsmails – f.eks. ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af Lomax’ tilbudsmails. Du har også mulighed for at afmelde dig tilbudsmails via Lomax’ hjemmeside her.

Du kan tilmelde og deltage i hver afstemning og konkurrence én (1) gang. Der kan dog være undtagelser, hvor det er muligt at deltage mere end én gang, hvilket vil fremgå af konkurrencebetingelserne for den enkelte afstemning og konkurrence. Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder Lomax sig retten til at udelukke deltagere af nuværende såvel som fremtidige afstemninger og konkurrencer. Vi gør ligeledes opmærksom på, at hverken medarbejdere eller medarbejderes husstande kan vinde præmier i Lomax’ afstemninger og konkurrencer.

For at Lomax kan registrere din deltagelse i en given afstemning eller konkurrence, skal du huske at afgive de personlige oplysninger, som er angivet på afstemningens eller konkurrencens tilmeldings- og/eller registreringsside, herunder skal du opfylde de til enhver tid gældende krav for deltagelse i konkurrencen. Kravene herfor vil fremgå af den enkelte afstemning eller konkurrence. Du deltager i den enkelte afstemning eller konkurrence, når Lomax har registreret din deltagelse, og når kravene for deltagelse er opfyldt. Slutdatoer for alle Lomax’ konkurrencer fremgår under hver enkelt afholdte afstemning eller konkurrence.

Vindere og præmier

Vindere i Lomax’ afstemninger og konkurrencer findes altid ved automatisk og tilfældig lodtrækning blandt alle registrerede afstemnings- og konkurrencedeltagere i konkurrenceperioden. Hertil kan der være undtagelser, hvilket vil fremgå af konkurrencebetingelserne for den enkelte afstemning eller konkurrence.

Lomax gør opmærksom på, at præmier i Lomax’ afstemninger og konkurrencer på ingen måde kan overdrages til andre eller ombyttes til kontanter eller andre typer af præmier. Lomax påtager sig ikke ansvaret for eventuelle udgifter, som måtte kunne opstå i forbindelse med den enkelte afstemning, konkurrence eller præmie(r). Da præmier i Lomax’ afstemninger og konkurrencer leveres som gratis præmier frafalder reklamationsretten ligeledes.

Personer som har deltaget og vundet i Lomax’ afstemninger og konkurrencer modtager besked fra Lomax via telefon, e-mail eller direkte via konkurrencesiden. Vinderne kontaktes af Lomax på det opgivne telefonnummer og/eller den e-mail, som er registreret i forbindelse med tilmelding til konkurrencen. Hvis vinderen ikke besvarer besked om gevinst via telefon eller e-mail senest fjorten (14) dage efter modtagelse, forbeholder Lomax sig ret til at trække en ny vinder blandt de øvrige deltagere i konkurrencen, hvorved retten til præmien også frafalder. Det samme gør sig gældende, hvis en præmie ikke kan leveres og leveres retur til Lomax. Lomax har ingen forpligtelser overfor den tidligere vinder. Ved at deltage i Lomax’ afstemninger og konkurrencer accepterer du samtidig, at Lomax har ret til at offentliggøre dit fornavn, efternavn og din by samt virksomhed, på de medier, som Lomax benytter, hvis du vinder. Alle vindere offentliggøres på listen over konkurrencevindere efter endt konkurrence – listen kan findes på Lomax’ hjemmeside her.

Lomax bestræber sig altid på at levere korrekt og faktuelt indhold, men er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller forkerte oplysninger på Lomax’ konkurrencesider og/eller i konkurrencerelaterede e-mails. Ligeledes bestræber Lomax sig altid på adgang til Lomax’ afstemnings- og konkurrencesider, men kan ikke garantere kontinuerlig, uafbrudt eller sikker adgang til disse, hvorfor Lomax ikke kan drages til ansvar for manglende tilmeldinger, bortkomne tilmeldinger, tilmeldinger som beskadiges, er ugyldige eller ulovlige eller på anden måde mistænkes for forfalskning eller lignende. Spørgsmål vedrørende Lomax’ konkurrencer rettes til Lomax – se kontaktinformation øverst på denne side.

Links

Der må ikke frames til Lomax’ konkurrencer uden samtykke og tilladelse fra Lomax. Det er dog tilladt at linke til konkurrencer afholdt af Lomax, hvis links er udført på en loyal og ikke-konkurrerende måde.

Immaterielle rettigheder

Lomax’ konkurrencer må kun benyttes i overensstemmelse med de rettigheder, som dansk lovgivning tilbyder. Enhver anden benyttelse kræver forudgående henvendelse til Lomax samt tilladelse hertil.

Cookies

Lomax benytter sig af cookies og lignende teknologi. Cookies er små nødvendige tekstfiler, som bruges af stort set alle websites. Cookies er knyttet til websites og læses udelukkende af din browser. Disse små tekstfiler gør det bl.a. muligt for dig at lægge varer i indkøbskurven, logge ind og meget mere. Cookies bruges altså til at få websites til at fungere.

Cookies gør det også muligt for Lomax at levere indhold med størst mulig relevans for dig, på de medier som Lomax benytter. Ligeledes er cookies medvirkende til at kunne opsøge eventuelle fejl i forbindelse med Lomax’ konkurrencer og analysere din brug af dem. Læs Lomax’ samlede Cookiepolitik her.

Persondatapolitik

Ved deltagelse i Lomax’ konkurrencer, indforstået at registrering er gyldig, er Lomax dataansvarlig for de stamdata, der indhentes. Disse omfatter typisk, men begrænses ikke til, navn, e-mailadresse, telefonnummer. Disse oplysninger indhentes for at kunne afholde konkurrencer, og herunder markedsføre Lomax- og Lomax’ produktsortiment. Du kan læse Lomax’ samlede persondatapolitik her.

Videregivelse af persondata

Personoplysninger som er afgivet via besøg på hhv. www.lomax.dk samt Lomax’ konkurrencesider kan til enhver tid videregives til følgende samarbejdspartnere:

  • Facebook (facebook.com)
  • LinkedIn (linkedin.com)
  • Instagram (instagram.com)
  • Google (google.com)
  • Microsoft Advertising (bingads.microsoft.com)
  • Microsoft (microsoft.com)
  • Sitecore (sitecore.net)
  • Sleeknote (sleeknote.com)
  • LeadFamly (leadfamly.com)
  • Zendesk (zendesk.com)
  • Responsys (oracle.com)
  •  

    Yderligere leverandører i forbindelse med levering af præmier til vindere af konkurrencer.

    Videregivelse af personoplysninger til samarbejdspartnere har intet andet formål end at sikre leveringen af samarbejdspartnernes tjenester og services i forbindelse med markedsføring af Lomax.

    Foruden ovenstående tilfælde og ligeså samarbejdspartnere, gør Lomax opmærksom på, at der ikke videregives data om den enkelte brugers anvendelse af tjenester og services på www.lomax.dk.

    Du kan altid få nærmere oplysninger og indsigt i de personoplysninger, som Lomax har registreret om dig ved at rette henvendelse til Lomax – du finder Lomax’ kontaktoplysninger øverst på denne side. Hertil kan du også i den forbindelse få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger om dig eller bede os om, at Lomax ophører med behandlingen af oplysninger om dig. Dette gælder ligeledes, hvis du modtager e-mails eller andre typer meddelelser fra Lomax og ønsker at stoppe med at modtage disse. Læs Lomax’ samlede persondatapolitik her.

    Ansvarsfraskrivelse

    Konkurrencer afholdt af Lomax kan i nogle tilfælde indeholde links til andre hjemmesider, som ikke tilhører Lomax – f.eks. hjemmesider tilhørende samarbejdspartnere eller eksterne aktører – over hvilke Lomax ikke har kontrol. Lomax er ikke ansvarlig for tilgængeligheden af eller indholdet af hjemmesider tilhørende samarbejdspartnere eller eksterne aktører, hvorfor Lomax’ persondatapolitik ikke omfatter disse hjemmesider. Du bør derfor altid kontakte disse sider direkte for oplysninger om deres persondatapolitikker, herunder procedurer for databehandling.

    For at sikre din og andre deltageres sikkerhed tager Lomax alle rimelige forholdsregler, så Lomax’ konkurrencer ikke indeholder orm, vira, trojanske heste eller lignende. Lomax kan dog ikke garantere, at Lomax’ konkurrencer er fri for denne type skadelige programmer, som er modtaget fra og/eller gennem Lomax’ konkurrencer eller via filer, som kan downloades fra Lomax’ konkurrencer. Ligeledes kan Lomax ikke garantere, at konkurrencer er fuldstændig beskyttet mod hacking eller lignende ulovlig adfærd.

    Lovvalg og værneting

    Brugen af konkurrencer hos Lomax hører under dansk lovgivning. Eventuelle tvister, som udspringer af eller vedrører Lomax’ konkurrencer, skal derfor behandles af de danske domstole.