Sikker opbevaring af nøgler i virksomheden
Når nøgler ikke håndteres hensigtsmæssigt i arbejdsdagen, kan konsekvenserne være, at nøgler tabes eller bliver væk, ligesom risikoen for indbrud og uautoriseret adgang stiger, hvilket typisk fører til dyre udskiftninger af låse og hele låsesystemer.
Produktchef og ekspert, Katja Lehnert, anbefaler derfor, at man som virksomhed benytter professionelle nøgleskabe til nøgleopbevaring, da skabene bl.a. hjælper med at:
- Centralisere alle nøgler ét sikkert sted med kontrolleret adgang
- Forebygge tab og tyveri gennem låst opbevaring og dokumentation
- Effektivisere nøgleudlevering til medarbejdere og intern brug såvel som til eksterne leverandører
- Spare omkostninger ved at undgå udskiftning af låse og sikkerhedssystemer
For mest effektiv nøgleopbevaring anbefaler vi generelt, at man benytter nøgleskilte og nøgleringe i forskellige farver med etikettering, der gør det muligt at adskille og inddele nøgler i grupperinger.
Stort eller lille nøgleskab?
Skabsstørrelsen afhænger af tre primære faktorer: kapacitet, placering og sikkerhedsniveau.
Kapacitetsbehovet er lavpraktisk, hvor mange nøgler der skal opbevares, og hvor mange medarbejdere der skal have adgang.
Til eksempel kan mindre kontorer ofte nøjes med modeller med plads til 20-50 nøgler, mens større virksomheder ofte håndterer op mod 100-200+ nøgler, hvilket kræver større skabe udstyret med nummererede kroge, der sikrer systematisk organisering og hurtig lokalisering af specifikke nøgler.
Placeringen afgør, om du skal vælge modeller til indendørs eller udendørs brug. Til brug inde er hurtig og nem adgang ofte et vigtigt kriterium, mens udendørs modeller kræver vejrbestandige materialer og forstærket sikkerhed mod hærværk.
Sikkerhedsniveauet varierer fra standardmodeller til såkaldte sikringsgodkendte skabe, altså varianter der opfylder eventuelle forsikringskrav og/eller certificeringer for værdiopbevaring.
Nøgleboks med kode vs. nøglelås?
Elektroniske nøgleskabe med kodelås
Fås i avancerede modeller med adgangslog, der registrerer hvem der åbner skabet og hvornår, hvilket giver værdifuld dokumentation ved sikkerhedsgennemgang, f.eks. ABUS Nøgleboks 787 Smart eller ABUS Nøgleboks 797 Smart.
Findes også som standard elektroniske modeller, der giver nem indtastning af kode og fleksibel adgangsstyring, dog uden logfunktionalitet. Modellerne her er batteridrevne, kræver minimal vedligeholdelse, og kan programmeres med individuelle koder til forskellige brugergrupper.
Mekaniske nøgleskabe med kodelås
Den mekaniske kodelås er den mest pålidelige løsning. Varianten her er ikke afhængig af strøm eller batterier, hvorfor modellerne er særligt velegnede til værksteder og produktionsmiljøer, hvor støv og fugt kan påvirke elektroniske komponenter. Samtidig kan koderne nemt ændres uden brug af specialværktøj eller adgang til software.
Nøgleskabe med nøglelås
Den klassiske variant med nøglelås er en enkel og driftssikker løsning. Her er det kun personer med fysisk nøgle, som kan åbne skabet, hvilket er ideelt til arbejdspladser der ønsker begrænset og direkte kontrol over hvem der har adgang.
Hvorfor er det vigtigt med sikringsgodkendte nøgleskabe?
Forsikringsgodkendelse betyder, at skabet opfylder specifikke sikkerhedsstandarder og er godkendt til opbevaring af værdier eller nøgler til værdiområder. Det er især relevant, hvis din arbejdsplads:
- Administrerer nøgler til værdiskabe eller pengerum
- Opbevarer master keys til hele bygningskomplekser
- Håndterer nøgler til biler og køretøjer af høj værdi
- Skal overholde forsikringskrav for at bevare dækning
Her garanterer certificeringer som EN-standarder, at nøgleskabet kan modstå professionelle indbrudsforsøg i en specificeret periode. Jo højere sikkerhedsklasse, jo længere modstandsdygtighed mod værktøj og specialudstyr.
Vær obs på, at mange forsikringsselskaber kræver dokumentation for sikringsgodkendte nøgleskabe ved police-fornyelse, særligt inden for brancher som autohandel, ejendomsadministration og værdihåndtering.
Til opbevaring af andet end nøgler, f.eks. dokumenter og kontrakter, elektronik, kontantbeholdninger eller værdipapirer, anbefaler vi at benytte brandsikre værdiskabe med skafor-klassificering. For ekstra sikkerhed, så overvej evt. professionelt udstyr til overvågning, der er med til at sikre ejendommen.
Forskellige behov i forskellige brancher
Produktionsvirksomheder og lagre
I produktionsmiljøer er sikker opbevaring af maskinnøgler, lageradgang og nødudgange kritisk for både sikkerheden og produktiviteten. Her er mekaniske kodelåse, der tåler støv og fugt ofte bedre end elektroniske systemer, mens brandsikre modeller beskytter kritiske nøgler selv ved ulykker.
Ejendomsadministration og facility management
Ejendomsforvaltere administrerer ofte nøgler til hundredvis af lejemål, fællesarealer og tekniske rum. Her er behovet for store nøgleskabe med kapacitet til 200+ nøgler kombineret med detaljeret etikettering, typisk uundværligt for effektiv drift og hurtig service til lejere.
Hoteller og hospitality management
Hotelvirksomheder kræver nem og hurtig adgang til værelsesnøgler, facilitetsnøgler og master keys. Her giver større vægmonterede nøgleskabe med elektronisk kodelås receptionspersonale øjeblikkelig adgang, mens auditfunktionen dokumenterer nøglehåndteringen for både gæsternes og personalets sikkerhed.
Autoforhandlere, værksteder og lignende
Bilbranchen håndterer værdifulde nøgler til biler dagligt. Her beskytter sikringsgodkendte nøgleskabe mod tyveri, mens nummererede systemer sikrer, at kundens bil altid kan lokaliseres hurtigt. Samtidig kan visse elektroniske modeller i nogle tilfælde integreres med værkstedets eget IT-system for sporing.
Vis mindre