• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Derfor skal du pynte op til jul i virksomheden

Senest opdateret 07. oktober 2022

Pyntet juletræ med lys og julekugler

Virksomheden med sin pynt ...

For bare 10-15 år siden var det noget mere småt med julelys og julehjerter på de danske arbejdspladser, fortæller Michael Seistrup Christiansen, som er ansvarlig for Lomax’ sortiment af julepynt. Der er ingen tvivl om, at vi de seneste år har oplevet en stigende tendens til, at flere og flere går op i at pynte virksomheden op til jul. Vores kunder efterspørger derfor også et større udvalg af bl.a. lyskæder, juletræer og julepynt.

Michael ser to primære årsager til, at det er blevet så populært at pynte virksomheden op.

Hygge og glæde i en mørk og travl tid

Den ene grund til, at virksomhederne i dag pynter mere op end tidligere, hænger ifølge Michael sammen med et øget fokus på medarbejderpleje og på at gøre noget godt for sine ansatte. I stedet for at fokusere på den travlhed, som december gerne er præget af på mange arbejdspladser, benytter virksomhederne juletiden aktivt til at skabe hygge og glæde. Det gør de for at sikre, at deres medarbejdere trives og har det godt.

Branding af virksomheden

Den anden grund hænger sammen med, at der de senere år er kommet et øget fokus på at brande virksomheden udadtil. Mange virksomheder går op i, at julepynten er stilfuld, og at den stemmer overens med virksomhedens visuelle udtryk. Valget af lyskæder og juletræer og farven på julekuglerne er derfor i mange tilfælde ikke tilfældig. Det hele er gennemtænkt og skal være med til at vække opmærksomhed og give forbipasserende og samarbejdspartnere et positivt indtryk af virksomheden.

3 gode tips til oppyntningen af arbejdspladsen

December måned er lidt af et paradoks. På den ene side er dagene korte og mørke, vejret er ofte gråt og trist og arbejdet er gerne lidt ekstra travlt. Men på den anden side er det superhyggeligt med julen, der nærmer sig. Vi giver dig derfor tre tips til, hvordan oppyntningen af virksomheden kan være med til at gøre december til en rar og hyggelig måned for både dine kolleger og samarbejdspartnere.

Gør oppyntningen til en tradition I er sammen om

Vi danskere er vilde med traditioner – og de må gerne indebære et element af hygge. Gør derfor oppyntningen af virksomheden til en årlig tradition, hvor I skruer op for julemusikken, trækker i julesweateren og skåler med hinanden i gløgg – samtidig med, at I pynter virksomheden op. Det er en god måde at få et pusterum fra den hektiske hverdag og snakke med hinanden om andet end arbejde. Det kunne f.eks. være en eftermiddag efter fyraften eller en lørdag eller søndag eftermiddag, hvis medarbejderne også skal have familien med.

Lad afdelingerne konkurrere mod hinanden

Gå også gerne skridtet videre og lad der gå ægte Gertrud Sand i oppyntningen af kontorerne. Det kan være sjovt at konkurrere afdelingerne imellem om, hvem der kan pynte det flotteste og mest julede kontor. Selvom det godt kan virke lidt tosset, så vil du formentlig opleve, at dine kolleger går op i det med liv og sjæl, og at det styrker sammenholdet i afdelingerne. Giv gerne hver afdeling et lille budget at købe ind for, så de har, hvad de skal bruge af hobbyartikler og forskellige former for pynt. Du vil med garanti se alt fra kunstig sne og julelandskaber til scener fra en julekalender.

Lad ikke kun julepynten være noget, der er for sjov

Selvfølgelig skal der hygges om medarbejderne i december men husk også på, at den julepynt, som f.eks. hænger i receptionen, ikke skal være hjemmeklippede julehjerter og kunstig sne. Virksomhedens officielle julepynt skal derimod være stilfuld, stemme overens med den visuelle identitet og vise, at der er tænkt over virksomhedens image udadtil. Pynt f.eks. et smukt juletræ til virksomhedens reception, lad udearealerne lyse op af lyskæder eller sæt lidt stearin- eller LED-lys frem i vinduerne, kantinen og mødelokalerne. Det skaber positivitet og glæde og viser besøgende, at der er gjort noget ud af at skabe hygge blandt de ansatte.