• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Nyeste artikler

Hvorfor er ferie vigtigt?

Ferie eller mangel på samme påvirker din arbejdsglæde, trivsel og sundhed, og alle mennesker har behov for at holde ferie. Det gælder også dig, uanset hvor glad du er for dit arbejde. Derfor er det også vigtigt, at du får et afbræk fra arbejdslivets krav og forpligtelser i ny og næ. 

Uanset om du foretrækker at holde fri alene, med familien eller vennerne, så genoplader du kroppens batterier. Så husk at lægge ferieplaner og træk stikket en gang imellem, så kommer du også tilbage til kollegerne med fornyet energi. 

Hvad betyder højtid?

Ifølge den danske ordbog stammer ordet højtid oprindeligt fra det tyske hochtit, og kommer af ordene hoch (høj) og tit (tid), og kan løst oversættes noget i stil med hellig tid eller ophøjet.

Hvad er højtider? 

Ordet og begrebet højtid og helligdag er tæt knyttet til religion, og særligt kristendommen, og beskriver perioderne omkring religiøse festdage. Her fejrer mange danskere højtiderne med familien, f.eks. i julen, påsken og pinsen.

Hvad er helligdage?

I forlængelse af højtiderne markerer helligdage typisk en officiel fridag, ofte i anledning af en tilbagevendende årlig religiøs begivenhed eller dato, f.eks. er Kristi Himmelfartsdag og Palmesøndag begge helligdage, mens Store Bededag fra år 2024 omvendt ikke længere vil være at finde blandt officielle danske helligdage.

Hvad er mærkedage?

Mange fejrer mærkedage, er dage der markerer særlige begivenheder, og ofte fejres mange mærkedage kollektivt eller individuelt. Eksempelvis er 5. maj og 5. juni begge mærkedage i Danmark, da datoerne markerer Danmarks befrielse og Grundlovsdag.

Ligeledes er 4. juli også en mærkedag, bare ikke i Danmark, men i USA, da datoen markerer landets uafhængighed. Der findes derfor mange forskellige mærkedage, og datoen for Lomax grundlæggelse eller din egen fødselsdag er eksempelvis også mærkedage.

Hvem er omfattet af ferieloven?

Alle lønmodtagere i Danmark er omfattet af den danske ferielov, og som arbejdsgiver er du pålagt altid at følge ferieloven. Er du derimod selvstændig erhvervsdrivende eller tjenestemand, så er du ikke lønmodtager, og dermed ikke omfattet af ferieloven. Til gengæld kan det være du er del af en fagforening, og omfattet af overenskomst igennem selvsamme fagforening, og dermed har andre krav på ferie.

Hvornår skal din ferie afholdes?

Planlægning af ferie på arbejdspladsen er som udgangspunkt en aftale mellem dig og din arbejdsgiver, hvor I sammen aftaler hvornår feriedagene skal afholdes. Følger din arbejdsgiver gældende regler skal du dog have besked om, hvornår din hovedferie skal afholdes, senest 3 måneder inden hovedferien afholdes, og senest 1 måned før eventuel anden ferieafholdelse.

Kan du omvendt ikke nå til enighed med din arbejdsgiver om planlægning af ferierne, skal du altid kontakte din fagforening for hjælp og rådgivning.

Få gode råd til planlægning af ferie her

Dit arbejdsliv og arbejdsmiljø afhænger i høj grad også af om og hvordan du afholder ferie og højtider. Så selvom du måske ikke tillægger din ferie optjening og afholdelse af ferie nogen særlig værdi i hverdagen, er det alligevel en god idé at undersøge det lidt nærmere.

Med god planlægning kan du ofte strække dine ferieperioder over længere tid, f.eks. ved at sætte egne ferie- og feriefridage i forlængelse med flere af årets mest centrale helligdage. På den måde kan du opnå flere "gratis" feriedage, og herved få flere forlængede weekender og ferieperioder, uden at skulle ofre mange feriedage ad gangen.

Gå på opdagelse i vores inspirationsartikler, og få gode råd til hvordan du får mest muligt ud af kalenderåret. Her finder du også det fulde overblik over alle årets ferie og helligdage, så du nemt kan planlægge fritiden med familien og vennerne. Du finder også inspiration og gode råd til bedre arbejdsmiljø her.

Bliv bedre til at fejre helligdage og mærkedage

Fejring af vigtige højtider og mærkedage er en god måde at skabe arbejdsglæde, fællesskab og hygge på arbejdspladsen. Derfor er det også en god idé at skabe en virksomhedskultur, hvor du og dine kolleger fejrer jeres resultater og årets særlige begivenheder sammen.

Markér f.eks. alle de vigtige højtider som julen, ramadan og påske, og sørg for at der er pyntet ekstra op i virksomheden, og stillet flotte dekorationer frem. Husk også det ikke kun er den årlige julefrokost og sommerfest, der binder dig og kollegerne sammen, men også alt mulig andet som fredagsbarer, fødselsdage og runde jubilæer i teamet til vigtige samfundsbegivenheder som OL, Eurovision og Halloween.

Så fejr hinanden og kalenderåret I oplever sammen, det er alt sammen med til at øge både trivsel og motivationen, og skaber et stærkere bånd mellem jer. Er du i tvivl om hvordan du får mere fejring ind i hverdagen, finder du masser af gode tips til fejring af mærkedage og helligdage her på siden.

Gør noget ekstra ud af dine firmagaver

Når du fejrer dine kolleger med firmagaver, viser du samtidig at du værdsætter deres hårde indsats og præstationer i løbet af året.

Faktisk gør både små og store fejringer og gaver en forskel for langt de fleste, uanset om fejringen kommer i form af et lille påskeæg, en flot gavekurv og selvfølgelig den obligatoriske og vigtige firmajulegave.

Vil du også gøre noget ekstra ud af firmagaverne, og vise kollegerne at du sætter ekstra pris på dem i hverdagen? Se vores store udvalg af firmagaver her, og find den perfekte firmagave til højtiderne, helligdage og andre særlige anledninger.