Skab fleksible stillerum- og områder
Støj i åbne kontorlandskaber er en dræber for produktivitet og trivsel. Faktisk kan det tage op mod 25 minutter før du igen er koncentreret, hvis du først er blevet forstyrret af støj på kontoret.
En hurtig måde at begrænse antallet af gange du og dine kolleger bliver forstyrret, er ved at opdele kontoret i flere rum og områder, f.eks. fællesområder, mødelokaler og arbejdszoner, da det kan skabe bedre akustik.
På den måde kan du nemmere isolere støj på kontoret til få udvalgte spots, så du f.eks. ikke bliver forstyrret ved skrivebordet. Hertil er et godt tip også at benytte skærmvægge ved din kontorarbejdsplads, da det giver dig et ekstra værn mod larmende maskiner og højrøstede kolleger.