Gode råd til påskehygge på arbejdspladsen

Lav sjove påskelege
Før i tiden bestod gamle påskelege typisk af aktiviteter, der involverede æg i en eller anden form, men der findes også andre sjove påskelege end blot at puste og trante æg eller gå på æggejagt.
Én af de påskelege, der tager kegler på mange arbejdspladser, er en vaskeægte omgang påskebanko. Det er både nemt at arrangere og indeholder alt hvad hjertet begærer af spænding, grin og præmier.
Dyst f.eks. om alt fra velsmagende vin, lækre chokolader eller flotte designgaver til den kollega eller team, der først får én række eller pladen fuld - og glem ikke sidegevinsterne, hvis der skal ekstra knald på påskehygge.
Andre sjove påskeaktiviteter for voksne
- Lav kreativ påskepynt sammen på kontoret
- Bag det lækreste påskebrød og stem om hvem der vinder
- Tag på påskemarked eller slå katten af tønden i voksen-udgave
- Inviter kollegerne på påske-picnic eller påskebryg-smagning
- Arranger en påske-bowling hvor alle bowler i gult


Spred glæde med lækre påskeæg
Enhver højtid er en oplagt mulighed for at sige ekstra tak for hjælpen til dem omkring dig, og særligt de kolleger, du sætter ekstra pris på i hverdagen.
En måde at gøre det på er ved at overraske kollegerne med flotte påskeæg og påskegaver, der spreder ekstra hygge i påsken. Det giver smil på læben hos de fleste, at vide at deres arbejde og kollegaskab er værdsat.
Husk også, at indpakning og den personlige hilsen er halvdelen af oplevelsen, så gør dig umage, når du pakker gaven ind - vedlæg f.eks. dekorative og håndskrevne kort, det er noget, der bliver husket.
Bliv klogere på påsken
Der er god grund til at fejre højtider som påske på arbejdspladsen, alligevel har mange af os ikke helt styr på højtiden. Få svarene på de hyppigste spørgsmål om påsken her.
Hvornår er det påske?
Det varierer fra år til år. En tommelfingerregel er dog, at påsken altid falder den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Så hvornår falder påsken i 2025? Her er svaret, at påskesøndag falder sent i år, og faktisk først søndag den 20. april 2025.
Hvorfor holder vi påske?
Selvom mange måske forbinder påsken med påskeæg, påskefrokost og påskepynt, er påsken en vigtig begivenhed. Faktisk er den en af de vigtigste højtider i kristendommen, hvis ikke den vigtigste, da påsken markerer og fejrer Jesu død og opstandelse.
Hvornår er det påskeferie?
Påskeferien 2025 starter palmesøndag den 13. april og slutter igen mandag den 21. april.
Overvejer du at booke påskeferie, sparer du med andre ord en hel del feriedage ved at tage din påskeferie henover helligdagene i marts. Download vores gratis print-selv kalender for 2025 her, og få mest ud af din påskeferie.
Invitér til hyggelig påskefrokost
Foretrækker du traditionelle påskeaktiviteter frem for påskelege, så inviter i stedet kollegerne ud - f.eks. til et lækkert cocktail arrangement eller en klassisk påskefrokost.
Her kan du nemt sætte stemningen med indbydende borddækning og smuk påskepynt, så alt er dekoreret i højtidens farver. Dæk f.eks. op med gule duge og servietter, skab hyggestemning med levende lys og påskeophæng i vinduerne.
Vil du give påskebordet dét sidste magiske touch, så glem ikke de friske påskeliljer, eventuelt arrangeret som flotte buketter eller simple enkeltstående liljer i karafler.


Forbered en sjov påskequiz
Der findes masser af æg-ceptionelt sjove påskeaktiviteter for voksne, også online, hvis du bedre kan lide små gimmicks eller konkurrencer i form af afstemninger, quizzer og mindre spil.
Udfordr kollegerne og find ud af hvilken afdeling, der laver kontorets absolut bedste playlister eller hvem som kan lave det sjoveste e-mail autosvar til påskeferien, og vind håneretten helt til næste påske.
Eller måske bedre endnu, lav en påskequiz med fun facts om hinanden, så alle lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Det er nemt at opsætte, alle kan deltage, og så er det både sjovt og lærerigt - brug f.eks. Kahoot eller Slido - god fornøjelse og god påske.