• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Sådan vælger du det rigtige kopipapir

Senest opdateret 22. marts 2023

Kopipapir
Kopipapir er en vigtig kontorartikel i din dagligdag på kontoret, og da mange trykopgaver i dag løses inhouse, stiller det også større krav til papirets kvalitet. Der findes et utal af forskellige slags papir til forskellige formål. Skal du f.eks. udskrive rapporter, fakturaer eller plakater til din virksomhed? Vi guider dig til at vælge det rigtige kopipapir.

6 tips til køb af kopipapir

1. Papirformat

Først og fremmest skal du have styr på det rigtige format. De mest anvendte størrelser er A3, A4 og A5. A4 er den mest almindelige størrelse til hverdagsopgaver, f.eks. referater, rapporter, fragtsedler m.m. A3 bruges til større projekter, såsom skemaer, plakater osv. Skal du udskrive ting i små formater, f.eks. indbydelser eller navneskilte, vil A5 være det bedste format. Læs mere om papirstørrelser.

2. Gramvægt

Det næste, som du skal overveje, er gramvægten af dit kopipapir, da papirets gramvægt definerer tykkelsen på papiret. Til almindelig hverdagsbrug vil den optimale vægt på dit kopipapir være 80 g. Ønsker du en mere kraftig kvalitet til enkelt- eller dobbeltsidet udskrivning, kan du vælge 90-120 g. Når du benytter højere gramvægte til dit print, giver det modtageren en følelse af kvalitet og kan understøtte dit budskab. Mange kopimaskiner kan i dag printe op til 250 g. Men du skal huske at indstille din kopimaskine til type og tykkelse af dit papir, så dit print bliver flottest.

3. Hvid eller farvet

Hvidheden på kopipapir har betydning for dit printresultat, for jo højere hvidhed kopipapir har, jo bedre et resultat opnår du. Kopipapir med høj hvidhed er bedst at bruge til farveprint og -kopiering. Hvis du støder på hvidhedstal, så vil spændet gå fra ca. 130 – 168 CIE (hvidhedsmåleenhed), hvor 130 er mindre hvidt, mens 168 er meget hvidt.

4. Opacitet

Opacitet er et udtryk for gennemsigtigheden i et stykke papir. Jo højere opacitet jo mindre gennemsigtighed. Dette har betydning for, om du har brug for at printe på begge sider af papiret eller ej. Skal du printe mange sider, kan det være smart at vælge papir med høj opacitet, da det giver mulighed for at udskrive på begge sider af papiret.

5. Overflade

Overfladen på et stykke papir har betydning for, hvad det skal bruges til. En let rug overflade (ubestrøget) egner sig godt til sort/hvid og tekst, hvor en mere glat overflade (bestrøget med kridt) er særligt godt til tryk med store billeder og andre visuelle elementer, f.eks. flyers og plakater.

6. ColorLok®

ColorLok® er en ny teknologi, der giver bedre trykkvalitet. Papiret er designet med specielle tilsætningsstoffer, der giver kortere tørretid, mere levende farver og dybere sort – uanset hvilken printer du bruger – sammenlignet med papir uden ColorLok® teknologi.

Sådan vælger du det rigtige kopipapir
Mere miljøvenligt papir

Mere miljøvenligt papir

Kig efter disse miljømærker og certificeringer, hvis du gerne vil vælge mere miljøvenligt papir:

  • FSC®-mærket sikrer ansvarligt skovbrug. Når du køber produkter af FSC®-certificeret træ, er du derfor med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra
  • EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke, hvor målet er at mindske den samlede miljøbelastning gennem hele produktets 'livscyklus'
  • Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Ligesom med EU-Blomsten er målet med Svanemærket at mindske den samlede miljøbelastning gennem hele produktets 'livscyklus'. Når du vælger Svanemærket, er du garanteret produkter, der miljømæssigt er blandt de bedste
  • PECF er en international mærkningsordning, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift verden over. PEFC-certificerede produkter er derfor din garanti for, at der tages hensyn til biodiversitet samt dyre- og plantelivet i verdens skove
  • CarbonNeutral®-mærket er en forsikring om, at et produkt har opnået CO2-neutralitet. Det betyder, at al udledning af CO2 – lige fra produktion til distribution – bliver fuldt ud kompenseret.

Læs mere om de forskellige certificeringer.

Et lille ekstra tip

Kopipapir er for mange et rutinekøb og købes ofte i store mængder. Husk derfor at opbevare papiret i tempererede lokaler og i lukkede indpakninger for at modvirke fugt, så holder det længere.

Vådt papir

Relaterede artikler