Kontorstolens kvalitet
Hvor mange timer tilbringer du egentlig i din kontorstol i løbet af en uge? Det varierer – men for de fleste er svaret: Mange! Derfor er det også værd at investere i en stol af rigtig god kvalitet. Ergonomi og graden af siddekomfort kan afspejles i prisen, så når du vælger en stol af høj kvalitet får du bl.a. god komfort for pengene. Læs mere om sammenhængen mellem god ergonomi og kontorstolen her.
Sidder du kun ned få timer om dagen, kan du sagtens gå efter en billig kontorstol, mens en stol af højere kvalitet er værd at prioritere, hvis du bruger den mere intensivt og har en stillesiddende arbejdsdag.
Kvalitet er et vidt begreb, og det skinner igennem på mange forskellige måder. Det ses blandt andet i stolens design, hvor der er særligt stort fokus på at ergonomi og visuelt udtryk spiller sammen. Samtidig er stolens håndtag og indstillingsfunktioner ofte ekstra hensigtsmæssigt placeret, især ift. det designmæssige udtryk.
Du kan også se på hvilke materialer stolen er lavet af. Slidstærkt stof eller læder er en vigtig del af både stolens udseende, holdbarheden og fornemmelsen når du sidder på den. Stoffets slidstyrke og kvalitet har også stor betydning for hvor godt du kan hvile på stolen i forskellige sidepositioner, uden at føle at du får det meget varmt, eller at du er ved at glide ned af stolen. Er stolen beklædt med et slidstærkt materiale vil den holde sig pæn i lang tid, og du undgår at stoffet fnulrer og ser slidt ud før tid.
Endelig skal stolens stel være lavet af et holdbart og robust materiale. De fleste af vores stole har et aluminiumsstel eller et stel af hård plast, og det er gode materialer til formålet, da det både sørger for at stolen ikke er for tung, og at den er fleksibel og stærk.