• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag til dag-levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Nyeste artikler

Hvad er sundhed og trivsel på arbejdspladsen?

For at være sund og trives i arbejdsdagen, har du behov for, at din arbejdsplads også er sund. Lavpraktisk betyder det, at din arbejdsgiver stiller de ressourcer og redskaber til rådighed, der kræves for, at du kan præstere og løse dine opgaver.

Grundlæggende omfatter arbejdspladsens sundhed alt fra fysiske og psykiske faktorer som arbejdsmiljø, ergonomi og kost, såvel som psykiske faktorer som arbejdsglæde, arbejdspres og stress, og socialt samvær mm.

Hvorfor er trivsel og sundhed i arbejdet vigtigt?

Danskernes sundhed og trivsel, og særligt mental sundhed og trivsel, er kommet markant mere i fokus over de seneste år, med god grund.
 
Det skyldes bl.a. at sundhed og trivsel er ganske tæt forbundet, særligt på arbejdspladsen. Det samme gælder desværre også for sundhed og sygdom, der unægtelig også hænger sammen.
 
Derfor er fysisk, og ikke mindst mental sundhed og trivsel, også noget du som arbejdsgiver skal være opmærksom på. Når du og dine kolleger er fysisk og psykisk sunde, vil du typisk opleve, at du: 
 
  • Har mere energi i hverdagen
  • Er mere positiv og glad
  • Har lettere ved at håndtere udfordringer

Oplever du omvendt en ubalance i sundheden, påvirkes trivslen dog ofte negativt, hvilket typisk kan komme til udtryk ved mindre energi og overskud, koncentrationsbesvær, og mindre socialt engagement.

Hvad er sundhedsfremmende tiltag?

Som arbejdsgiver og arbejdsplads findes der mange forskellige greb at dreje på, for at få gladere og sundere medarbejdere - det kan f.eks. være sundhedsfremmende tiltag som:

  • Arbejdsmiljø - f.eks. måden du indretter, om du bruger ergonomiske møbler, om der er god ventilation og et behageligt arbejdslys, er virksomheden røgfri mm.

  • Kost og bevægelse - tilbyder du f.eks. sund frokostordning, står der sunde snacks i stedet for kageordning, og er der mulighed for at dyrke motion

  • Uddannelse og opkvalificering - har kollegerne mulighed for at tillære ny viden, er der udvikling i arbejdet, og er arbejdet meningsfyldt

  • Sygdoms- og konflikthåndtering - forebygger du f.eks. sygdom og konflikter med kurser og workshops, og har medarbejderne f.eks. professionel hjælp til rådighed, hvis de har behov for det

  • Arbejdsglæde - skaber du rammerne for en positiv virksomhedskultur, f.eks. gennem sociale arrangementer, fejring af mål og mærkedage, og husker du at anerkende medarbejderne